Annonce

Annonce

Svar: Manglende interesse for både flaske og skemad


11. januar 2010

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Mette

Jeg synes bestemt ikke at du skal acceptere at han går i 6 timer i løbet af dagen uden at spise eller drikke, det er fint at nøde ham lidt med flasken og hvis han på den måde så drikker 200ml - ja så er han jo tørstig. Han har sandsynligvis bare så travlt med alt muligt andet at han ikke opdager dette behov ...

Det lyder som om at han er en meget opmærksom dreng som meget gerne følger med i alt og derfor også let lader sig forstyrre. Det er derfor super vigtigt at du sørger for ro ved bordet og sikre dig hans øjenkontakt, bruger din mimik og dine lyde og verbaliserer positivt omkring maden, når han spiser - præcis som du har læst jeg anbefaler og som du også forsøger på.

Derudover vil jeg anbefale dig at du starter hvert måltid med at give ham lidt i hånden som han kan sutte på. Det kan være lidt frugt, f.eks. en blød appelsinbåd som han kan øve sig på at sutte saften ud af, det kan også være en agurk - du kan skære en skive på 1½ cm, lave et hul i midten og sætte den på hans tommelfinger, på den måde taber han den ikke og kan gnave løs. Når han bliver 6 måneder kan du give ham ristede rugbrødsbjælker - se i babykøkkenet hvordan du laver dem.

Det at starte måltidet med noget i hånden minder ham om at det er spisetid nu og forereder ham på at skulle have skemad. Når du giver ham skemaden er det samtidig en rigtig god idé at han selv har noget i hånden, giv ham gerne en ske i hånden eller lad ham sidde med sin agurk eller lignende. Selvom han ikke selv kan spise med ske, så vil det sandsynligvis være dejligt for ham at få fornemmelsen af at være aktivt deltagende selv, fordi han er så meget på som han er.

Da han drikker store flaske af gangen, behøver du ikke være så fokuseret på hvor meget mælk han drikker i løbet af dagen, hvis han så hellere vil spise lidt skemad. Hvis han aften, sen aften og ...


Annonce

... tidlig morgen drikker 180-200ml af en flaske, så får han en stor del af sit behov for mælk dækket der og det er super fint. så gør det ikke noget, hvis han om dagen kun drikker 50-100ml - lidt har også ret.

Du skal også være opmærksom på at hans mave skal fungere, hvis han har problemer med forstoppelse, så vil han ikke spise eller drikke - så der skal være hul igennem :)

Og så skal du måske skifte erstatning, så han får en ny smag, måske er han træt af at få det samme ...

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 06: Flaske og sover videre

Morgen 7.30-8: Frisk frugt i hånden at sutte på, en lille smule grød, evt. med lidt frugtmos, vand af kop.

Flaske og puttes til formiddagslur ca kl. 9.30-10

Frokost 12: Et stykke agurk, en gulerod eller lignende i hånden, tilbydes lidt grøntsagsmos, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til middagslur kl 13-13.30. Tidspunktet varierer efter hvor lang en formiddagslur han har taget og hvor sent den ligger

Eftermiddag 16-17: Flaske

Powernapper 20-30 minutter

Aften 18: Tilbydes igen lidt agurk eller lignende i hånden, lidt grøntsagsmos, vand af kop

Flaske og puttes til natten ca kl. 20

Sen aften/tidlig nat: Flaske

Han kan sagtens klare sig med 600-800ml mme dagligt, hvis han også får vand af kop og tilbydes lidt skemad. Det er vigtigt lige nu at du tager det stille og roligt og holder fokus på rytmen og det at han spiser lidt. Det er bedre at han spiser 4 skefulde 3 gange dagligt og får en rytme omkring dette og forbinder det at spise med noget hyggeligt og rart, end at han spiser 1½ dl en gang dagligt og så i øvrigt ikke vil have noget.

Du må tro på at han har en naturlig evne til at regulere sit behov og hvis du tilbyder, så tager han imod, hvis behovet er der.

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :) Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Gluten til baby

De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.

Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.

Gluten findes især i hvede, mens...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce