Brev:
Mad og forskellige vejledninger

Hej Helen,
Min søn på snart 18 mdr er glad og veltilpas. Han spiser oftest godt – har dog sine egne meninger med hvornår han ikke vil have mere og hvad han vil have. Han skal helst have mange forskellige smagsoplevelser under samme måltid – dvs. ofte tilbyder jeg yoghurt indimellem skefulde af hovedretten etc. og han kan være helt vild med æg i nogle dage, hvorefter han slet ikke gider at smage de andre dage. Han har aldrig været særlig vild med grød og mos, men har foretrukket ”tygge-mad”. Det har for så vidt være ok, men samtidig vanskeligt at styre hvor meget han spiser af hvad og om han bliver ordentlig mæt.
Han blev ammet indtil han var 12 mdr., jeg har ikke introduceret flaske, men han har fået havregrød som morgenmad i månederne fra 9 til ca. 17 og har fået aftengrød (flerkornsgrød m. frugt eller lign.) fra ca. 10 mdr. til 16 mdr. Jeg introducerede letmælk til ham da jeg stoppede med at amme, men han gik først rigtig i gang med at drikke letmælken fra omkring 14-15 mdr. alderen. Nu får han 2-3 små glas mælk i løbet af dagen.
Han spiser gerne forskellige former for brød, får ok med kød og fisk løbende igennem ugen, er helt vild med ris og pasta, er nu ikke længere så vild med grønsager, kun ærter, og gider heller ikke rigtig mere banan og så meget frugt, men hellere riskiks, kanelknækbrød eller lign.
Mine spørgsmål er flg.:
1. Han har i løbet af de sidste 2-3 måneder ikke taget på, han spiser jo godt, men vægten ...
... stiger ikke, de siger at han nu ligger under 50% i kurven af vægt og højde (ca. 10,5 kg og 81 cm) samtidig har han i de sidste mange måneder haft ret løs afførring, dvs. ofte meget løs og 1-3 gange om dagen.
Kan du fra ovenstående skitsering af mad komme med din mening til hvorfor han ikke tager på? Hvad han måtte mangle i menuen?
2. Jeg bor i Spanien og har fra børnelæger her nu fået ”på hatten” over at jeg fra ham var 12 mdr har givet ham letmælk – det må man ikke, sige de! – der er for meget protein og for lidt ”vokse-ingredienser” i. De må først få komælk fra de er over 2 år – og at jeg straks skal gå over til en mælkeerstatning der passer til hans alder – hvad mener du? Kan hans manglende vægtøgning skyldes at han drikker komælk og ikke erstatning? Han har aldrig fået mme, idet jeg ammede ham ret meget indtil de ca. 12 mdr – børnelægerne her sagde at jeg ikke skulle give mme når jeg ammede, men burde jeg have givet mme sammen med amning?
3. Samtidig siger de at man ikke må give svinekød til børn under 2 år, er der noget om det? Og at jeg skal give ham mere mos og grødblandinger, idet jeg ikke kan vide hvor meget han får af hvad når han spiser tygge-mad og da han mangler grød/korn for at kunne tage på og vokse, altså at havregrød og dagens forskellige slags brød ikke er nok.
4. Er det rigtigt at havregryn/grød har afførende effekt? – i så fald kan det vel ikke anbefales når han har så løs mave eller?
TAK
Mange hilsner
Lone
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Leg
For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.
Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.
I takt...
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.