Svar: Mælk nok? - 11 mdr.
Kære tvillingemor
Det vil være helt fint at give børnene en flaske med vælling dagligt fra nu af og indtil de er 1 år. Her kan flasken så fjernes og erstattes af en kop letmælk inden sengetid, hvis du skønner de har brug for lidt mælk at sove på :)
Vælling indeholder en del jern i forhold til f.eks. mme type 1 så med den plan du beskriver, så burde de være dækket fint ind med jern og deres indtag af fødevarer i løbet af dagen lyder meget fint. At din dreng er fysisk stor, gør naturligt at han har brug for lidt ekstra væske :)
Dine børn lyder fint dækket ind med mælk. I 1 års alderen vil mellem 350-500ml alt incl. være rigtig fint. Det anbefales at man her tilbyder letmælk, med mindre børnene er meget slanke, så kan man godt bibeholde sødmælk lidt længere. Yoghurt tæller også med i mælkeregnskabet og det samme gør mælk som tilsættes i grød, mælk via sovs I får osv.
I grød og mos kan du bruge det sidste mme og derefter gå over til sødmælk og senere letmælk. Af kop kan de frem mod 1 års alderen få mme eller sødmælk og efter 1 års alderen få letmælk. Økologisk mælk skulle ifølge forskerne være et sundere valg end ikke økologisk mælk. Det skulle blandt andet have et højere indhold af CLA som normalt er sunde, flerumættede ...
... fedtsyrer vi får via plante- og fiskeolier.
Jeg har i øjeblikket et spørgsmål liggende hos fødevarestyrelsen netop omkring langtidsholdbar mælk og om det er ligeså godt et valg. Jeg har desværre ikke fået svar på dette endnu og det kan godt tage tid ... :(
Langtidsholdbar mælk egner sig normalt bedst til madlavning, da smagen er noget anderledes en almindelig mælk på grund af den opvarmning som mælken har været udsat for. Derudover vil pasteuriseringen altid ødelægge nogle af vitaminerne, især B1 og B6. Det er dog vitaminer som vi kan få andre steder fra, så jeg tror bestemt ikke at langtidsholdbar mælk er skadeligt, men om det er ligeså godt - se det er jo spørgsmålet, som jeg venter svar på ... :)
Hvis du skønner at børnene vil sove bedre med en ekstra stor flaske om aftenen, så må du gerne give dem det. Men går det fint med bare 200ml så behøver du ikke øge dem yderligere. De fleste børn vil naturligt i 12-14 måneders alderen begynde at kunne undvære den sidste flaske og det kan være fint her at trappe ned, så de stille og roligt får mindre og mindre.
Håber dette er svar nok på dine spørgsmål, fortsat held og lykke og fortsæt endelig den gode gænge. Det lyder som om at det går rigtig godt hos jer lige nu :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tilskudsblanding
En tilskudsblanding er en modermælkserstatning, der kan gives som tilskud til anden ernæring. Det vil sige, at barnet ikke kan leve af en tilskudsblanding alene.
En almindelig modermælkserstatning kan barnet få fra fødslen, hvor en tilskudsblanding ofte først anbefales fra 6 måneder, hvor barnet naturligt også får skemad.
Er du i tvivl kan du altid læse på pakken. Det vil fremgå af indholdsdeklarationen, hvorvidt der er tale om et fuldgyldigt præparat eller ej....
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

