Svar: Vågne perioder om natten
Kære Marie
Tak for dit brev. Jeg kan ikke helt gennemskue om Aya vågner og søger jer fordi hun har brug for trygheden og den fysiske kontakt eller om det er fordi hun ikke har brug for søvnen.
I beskriver jo en pige som er træt når hun kommer i seng og fint overgiver sig til søvnen, hun er rolig, virker tryg og glad for at blive puttet. Når hun så vågner, så er hun umiddelbart frisk og vil gerne lege - det tyder jo på at hun ikke har brug for helt så meget søvn ... Hendes protest mod at I lægger hende kan således handle om at hun ikke er træt nok til at sove ...
Men, samtidig lyder det ikke som om at hun sover specielt meget. Det I fortæller lyder meget passende for hendes alder og spørgsmålet er derfor om hun ikke søger trygheden. I fortæller jo at hun liggende i smørhullet godt kan sove videre og det tyder jo på at det er her problemet ligger.
Aya har en alder nu, hvor hun begynder at forstå at I er der selvom hun ikke kan se jer. Hun har også en alder, hvor hun naturligt prøver lidt flere grænser og bliver mere og mere bevidst.
Det er ...
... vigtigt at I giver hende den tryghed hun lige nu viser behov for og hvis hun reelt godt kan sove videre, så prøv at få hende til at sove igen, når hun vågner. Hvis I nogenlunde kender tidspunktet hvor hun vågner, så kunne I måske holde jer lidt på spring og lige sige lidt beroligende ord, lægge hånden på hende osv. så hun mærker at I er der (ligesom når I ligger sammen) og på den måde få hende lullet videre i søvnen inden hun begynder at vågne op.
Har hun en lille natlampe? Kan hun orientere sig lidt når hun vågner, står døren ud til gangen åben, så hun kan høre jer? Det kan også have noget at sige ... Hvis hun er faldet i søvn roligt, velvidende at I er der og passer på hende og hun kan høre jer og I så pludselig er væk, lyset er slukket, døren er lukket osv. når hun vågner fordi hun skifter søvnfase, så bliver hun naturligt urolig. Det kan være en god idé at få hende rolig ved at gøre de samme ting og sørge for at situationen fuldstændig ligner det der var, da hun faldt i søvn.
Håber I kan bruge mine tanker lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...

