Annonce

Annonce

Svar: Ged i måltiderne


12. januar 2010

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære lillepigens mor

Det er meget normalt at børn i jeres datters alder lukker munden for skeen og ofte handler det om, som du også selv er inde på, at barnet gerne vil spise selv. Det er en spirende selvstændig, et ønske om at ville selv, som I mærker nu.

I mærker det sikkert også når hun skal skiftes, pludselig vil hun ikke ligge på puslebordet, hun vrider og vender sig som en ål. Det er lidt det samme - hun vil selv og hun viser jer mere og mere at hun har sin egen personlighed, sin egen vilje.

Maden skal naturligvis undersøges og det er fint at give hende lov til det. Men hun skal naturligvis også have noget at spise og det er, som din mand siger, et forsøg værd ikke at give for mange valgmuligheder lige nu. Faktisk kan det være en idé kun at servere et par hapsere af gangen og så lade hende spise dem og derefter få lidt ekstra. Hvis hele portionen serveres på en gang, så kan det virke meget overskueligt og hun kan ikke finde ud af om det skal i munden, mases mellem fingrene eller smides på gulvet.

Det vil også være rigtig godt at fortælle hende, hvad I ønsker "ind i munden skat, mam mam, smager godt, ind i munden" og på den måde motivere hende til at spise maden og ikke lege med den.

Hun er for lille til at kunne spise med en ske selv, men det er fint at give hende en ske i hånden, når du mader hende, så hun kan spejle sig i denne øvelse og forsøge at lære teknikken. En gaffel går det bedre med og det må du meget gerne forsøge. I første omgang skal du hjælpe hende med at sætte maden på gaflen, men hun kan stille og roligt godt lære at føre den til munden. Det kan også være at hun piller maden af gaflen og det er okay, så længe det havner i munden.

Det er fint at give hende grød morgenen og hun må gerne spise sine 2 dl. Det er også en rigtig god idé at give hende grød inden hun skal sove, så hun bliver fyldt op med dette og derfor så sover lidt bedre.

I løbet af dagen skal I give hende mere mad i stykker. Både store stykker hun selv kan gnave af og gumle sig igennem, men også små stykker mad. Det kan være kogte grøntsager som ærter, majs, gulerod eller du kan give ...


Annonce

... hende rejer, muslinger, måske lidt rosiner osv. Rosiner må hun dog ikke få ret mange af - max 50 g om ugen.

De små stykker mad er vigtige så hun får øvet sit pincetgreb, lærer at spise med tommel og pegefinger. Og som sagt kan hun også spise med en gaffel, hvis du hjælper hende lidt på vej. Så når hun drejer hovedet og kniber munden sammen, så er det ganske givet fordi hun gerne vil have lidt af det hun ser I andre spiser og gerne vil spise selv og ikke længere mades med ske.

Da hun er godt igang med hapserne allerede, så er det altså om at udnytte dette og forsøge at motivere hende ved at tilbyde mere familiemad, men det skal naturligvis være en balance imellem at hun jo stadig skal have mad nok og ofte vil børn i 8 måneders alderen have behov for supplement af grøntsagsmos både frokost og aften.

En plan for dagen ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9.30: Frugtmos, ½ bolle med smør, ost i stænger, vand af kop

Formiddagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte pasta, majs, gulerod, ærter. ½ hårdkogt æg, små stykker frikadeller, rejer osv. Suppleres evt. med lidt grøntsagsmos (rest fra aftensmaden eller mos fra glas) for at blive mæt nok. Husk at grøntsagsmos også kan bruges som smørbar pålæg.

Ammes eller lidt mælk af kop. Denne amning udgår naturligt, når hun starter pasning om en måneds tid.

Eftermiddag 15.30-16: En lille portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys eller lignende. ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs osv. Der skal være mad i stykker og mos - kartofler moses f.eks. med lidt sovs og gives med en gaffel, frikadellen gives i små stykker. Vand af kop.

Suppleres gerne med en godnatgrød inden sengetid, så I er sikre på at hun ikke går sulten i seng.

Ammes og puttes til natten 19.30

Sen aften 23-24: Ammes evt. eller ammes, når hun vågner og selv giver udtryk for at have behov.

Håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Æbler og æblemos

Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.

Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg vil lige fortælle, at vores datter nu falder i søvn helt af sig selv, og vi har slet ikke haft en kamp med at lære hende det.

Vi skylder dig æren for det, da vi har fulgt dine råd fra din bog og din brevkasse.

Så tusind tak!

Mor til pige på 18 måneder


Annonce