Brev:
Græder om natten - 2 år

Kære Helen,
Vores datter på næsten to år er i stigende grad begyndt at vågne om natten og græde/kalde. Hun vågner efterhånden 6-7 gange, og kræver at vi kommer ind og sidder ved hende. Hvis vi lader være ender det i et gigantisk skrigeanfald. Det gør det også, hvis vi står i døren og siger, at vi er hos hende. Vi skal helt hen og nusse hende. Det virker som om hun helt eller delvist sover, når hun kalder. Men hun kan godt finde på at bede om at blive puttet eller bede om, at vi skal sætte os ved siden af hende.
Vi er efterhånden så trætte, at det virker som ren tortur at gå på arbejde. Hvordan skal vi forholde os til de natlige seancer? Er det blevet en dårlig vane eller har hun reelt brug for mere tryghed? Vi har ikke rigtigt plads til hendes seng inde på vores værelse, men kunne det ellers være en løsning? Kan vi gøre noget om dagen, som kan påvirke nætterne?
Vores putteritual er, at vi synger et par sange, som hun selv er med til at vælge. Så putter vi hende, og går ud. Hvis hun kalder/græder, går vi ind til hende og putter dynen om hende, og siger at hun skal sove. Hun sover med sine to sovedyr, som hun altid har sovet med. Den seneste tid har vi brugt lidt længere tid på at putte (7-10min.), fordi vi havde en oplevelse af, at hun havde brug for lige at falde lidt mere til ro, før vi forlod hende.
Vi synes ikke hun i væsentlig grad har ændret adfærd om dagen. Vuggestuen fortæller, at hun er glad fra hun kommer til hun går, og vi har da vores ...
... ture med hende, men det har vi altid haft - sådan lidt i bølger. Vi hygger og putter og leger meget med hende. Og når hun bliver passet, er det altid af personer hun kender godt. Hun giver udtryk for, at hun er glad for at gå i vuggestue.
Hvis jeg skal slå ned på noget som er forandret indenfor de seneste par mdr., så er det måske, at hun for første gang i sit liv er blevet mor-syg. Det er mig, hun kalder på, og det er tydeligvis mig, der er den centrale figur i hendes liv lige nu. Far er helt accepteret, men han skal ofte lige gøre opmærksom på sig selv, før hun ser ham. Om natten er det også mig hun kalder på. Og nogle gange bliver hun sur, når det er far der kommer ind for at trøste.
Vuggestuen fortæller også, at hun indenfor de sidste par mdr. er blevet mere fræk. Siger oftere "nej" og lægger op til ballade. (Det synes de er fedt). Før blev hun beskrevet som en utroligt "nem" pige.
Vi flyttede til en større lejlighed i oktober måned 09, og i den forbindelse var vi (moren og faren) ret stressede. Det fik i en kortere periode lov til at fylde for meget. Men nu har vi ro på igen, og det har vi haft i et par mdr. nu. I øvrigt fik hun eget værelse da vi flyttede (der er kun en gipsvæg mellem hendes og vores værelse). Før sov hun i sin egen seng på vores værelse.
Jeg kan ikke lige komme på mere, som jeg synes kan have indflydelse på hendes natlige grådanfald...
Håber du kan hjælpe os til at håndtere den her situation.
Venlig hilsen
Nana
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Klapvogn - køb af klapvogn
Når I vil købe en klapvogn, skal I overveje, hvad jeres behov er. Der findes mange forskellige modeller af klapvogne, som hver har deres fordele.
En klapvogn kan være praktisk, når I bevæger jer rundt i byen, eller tager feks. bus eller tog. En klapvogn er ofte let at manøvrerer rundt med, og den fylder ofte mindre end en barnevogn, hvilket kan gøre den praktisk i hverdagen. Samtidig kan mange klapvogne klappes sammen, så de f.eks. kan være med i bilen, hvis I f.eks. skal i ZOO...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S