Brev:

Græder om natten - 2 år

---

Kære Helen,

Vores datter på næsten to år er i stigende grad begyndt at vågne om natten og græde/kalde. Hun vågner efterhånden 6-7 gange, og kræver at vi kommer ind og sidder ved hende. Hvis vi lader være ender det i et gigantisk skrigeanfald. Det gør det også, hvis vi står i døren og siger, at vi er hos hende. Vi skal helt hen og nusse hende. Det virker som om hun helt eller delvist sover, når hun kalder. Men hun kan godt finde på at bede om at blive puttet eller bede om, at vi skal sætte os ved siden af hende.

Vi er efterhånden så trætte, at det virker som ren tortur at gå på arbejde. Hvordan skal vi forholde os til de natlige seancer? Er det blevet en dårlig vane eller har hun reelt brug for mere tryghed? Vi har ikke rigtigt plads til hendes seng inde på vores værelse, men kunne det ellers være en løsning? Kan vi gøre noget om dagen, som kan påvirke nætterne?

Vores putteritual er, at vi synger et par sange, som hun selv er med til at vælge. Så putter vi hende, og går ud. Hvis hun kalder/græder, går vi ind til hende og putter dynen om hende, og siger at hun skal sove. Hun sover med sine to sovedyr, som hun altid har sovet med. Den seneste tid har vi brugt lidt længere tid på at putte (7-10min.), fordi vi havde en oplevelse af, at hun havde brug for lige at falde lidt mere til ro, før vi forlod hende.

Vi synes ikke hun i væsentlig grad har ændret adfærd om dagen. Vuggestuen fortæller, at hun er glad fra hun kommer til hun går, og vi har da vores ...

---

---

... ture med hende, men det har vi altid haft - sådan lidt i bølger. Vi hygger og putter og leger meget med hende. Og når hun bliver passet, er det altid af personer hun kender godt. Hun giver udtryk for, at hun er glad for at gå i vuggestue.

Hvis jeg skal slå ned på noget som er forandret indenfor de seneste par mdr., så er det måske, at hun for første gang i sit liv er blevet mor-syg. Det er mig, hun kalder på, og det er tydeligvis mig, der er den centrale figur i hendes liv lige nu. Far er helt accepteret, men han skal ofte lige gøre opmærksom på sig selv, før hun ser ham. Om natten er det også mig hun kalder på. Og nogle gange bliver hun sur, når det er far der kommer ind for at trøste.

Vuggestuen fortæller også, at hun indenfor de sidste par mdr. er blevet mere fræk. Siger oftere "nej" og lægger op til ballade. (Det synes de er fedt). Før blev hun beskrevet som en utroligt "nem" pige.

Vi flyttede til en større lejlighed i oktober måned 09, og i den forbindelse var vi (moren og faren) ret stressede. Det fik i en kortere periode lov til at fylde for meget. Men nu har vi ro på igen, og det har vi haft i et par mdr. nu. I øvrigt fik hun eget værelse da vi flyttede (der er kun en gipsvæg mellem hendes og vores værelse). Før sov hun i sin egen seng på vores værelse.

Jeg kan ikke lige komme på mere, som jeg synes kan have indflydelse på hendes natlige grådanfald...

Håber du kan hjælpe os til at håndtere den her situation.

Venlig hilsen
Nana

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---