Annonce

Annonce

Brev:

Vågner hver 3. kvarter om natten


14. januar 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Vågner hver 3. kvarter om natten

Kære Helen,

Har længe læst dine mange gode råd og håber nu, at du også kan hjælpe os og vores lille 8 måneder gamle datter, der desværre sover rigtig dårligt om natten. Hun vågner pt. hver 3. kvarter fra klokken ca. 24, og både faren og jeg er helt ved siden af os selv af søvnmangel, og jeg tænker også, at lillepigen ikke kan være så frisk. Det har stået på i vist efterhånden tre-fire måneder, og vores datter har ikke sovet i længere stræk om natten, siden hun var tre måneder gammel, hvor hun i en kort periode kunne sove 5-6 timer af gangen.

Indtil jul, altså for ca. en måned siden, ammede jeg hende flittigt om natten, og vi gik så bort fra natamningen og trappede måltiderne om dagen op i håb om, at hun så ville sove bedre og længere om natten. Hun var tilsyneladende helt med på ikke at skulle ammes om natten længere - hun spiser mere om dagen og virker ikke, som om hun savner brystet, når hun vågner om natten. Det er dog faren, der mest har taget tjansen med hende om natten, netop for at sikre, at hun ikke skulle "lugte mælk".

Hun er også super nem at putte om aftenen. Jeg dæmper belysningen, når vi skifter ble og børster tænder inden natten, taler stille til hende, trækker gardinerne for i soveværelset og snakker om, at en dejlig dag er slut, kysser hende og lægger hende med to sovedyr, (hun bruger ikke sut), hvorpå hun falder i søvn af sig selv alene i soveværelset inden for 5-10 minutter. Klokken er som regel 20, og hun sover ca. fire timer herfra - og så starter showet, hvor hun vågner hele tiden.

Som regel kan min ...


Annonce

... kæreste få hende til at sove videre ved at nusse hende i vuggen, men vi når alligevel at vågne godt op alle tre, og fra klokken tre-fire-stykker bliver det sværere og sværere. Hun sparker dynen af sig og hiver sokkerne af, (men er ikke for varm i nakken). Jeg ammer hende kl. ca. 5-6-stykker, og hun sover videre i vores seng.

Hendes dag ser ca. sådan her ud:

Ca. 5.30: Amning

8.15: Op og spise havregrød med vand i kop

9.45: Formiddagslur

Ca. 10.45: Op fra formiddagslur til leg og bolle, frugt og mælk i kop

Ca. 12.30: Frokost: rugbrødshapsere, grønt og frugt, lidt grød, så hun bliver ordentlig mæt (kræver stadig stor indsats fra hende at tygge)

13.30: Sovetur i barnevognen

Ca. 15: Eftermiddagsmad, tykmælk med frugtmos, rugbrød til

18.15: Aftensmad inklusive grød og derefter leg med far

19.30: Amning

20: Putte

Af og til kan jeg få hende til at sove sen eftermiddag, for hun kan godt blive træt sidst på dagen. Hvad angår indhold og oplevelser i løbet af dagen, kan jeg ikke se forskel på, hvordan hun sover, når vi har været ude og lege med andre >< når vi bare har været hjemme. Men hun er som regel et meget glad barn, også når hun er ude og møde nye mennesker. Hun sover i vores soveværelse, men også når vi går sent i seng (og altså ikke larmer i soveværelset), vågner hun ved 12-tiden. Hendes mave fungerer fint - og nu kan jeg vist ikke komme i tanke om mere, der kunne spille en rolle for, hvordan hun sover. Det kan du sikkert!

Håber sådan, du kan hjælpe os alle tre!

Mange hilsner
Den trætte, trætte mor

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.

1000, 1000 tak!

Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊

De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.


Annonce