Svar: Vågner hver 3. kvarter om natten
Kære trætte mor
Når jeg ser din plan for dagen så ser den umiddelbart rigtig fin ud, hvad angår indtag og tilbud om mad. Det er meget fint at du supplerer din datters hapsere med grød og mos, så du sikrer dig at hun får mad nok. Netop fordi det kræver stor koncentration af hende, at spise mad i stykker :)
Men hendes væskeindtag, hendes indtag af mælk lyder til at være i underkanten. Du skriver at du er stoppet med at amme om natten og det er i princippet fint nok. Det er også ganske udmærket at far tager over og putter hende, da han ikke dufter af bryst/mælk - men jeres datter har sandsynligvis brug for enten at blive ammet eller få en flaske sen aften, for at få væske nok. Hendes opvågninger kan altså godt skyldes behov for mælk, selvom hun ikke virker søgende mod brystet, når hun vågner ...
Har I overvejet en flaske? Vil hun tage det? Man kan naturligvis overveje om man skal introducere dette med den alder hun har nu, men fordelen er at mme mætter mere end modermælk og at det derfor hos nogen giver en større ro og derfor også længerevarende søvn.
De fleste børn er 10 måneder inden de kan nøjes med kun 2 amninger dagligt ... og at hun netop virker søgende om natten og med kun 3 kvarters mellemrum, kunne godt tyde på øget væskebehov.
Mit forslag er derfor at du ammer hende eller i stedet vælger at give hende en flaske sen aften kl. 23-24, for at fylde hend ekstra godt op til natten. Hun behøver ikke blive vækket, men kan spise mere eller mindre i søvne eller hun kan få sin mælk når hun alligevel har en af sine opvågninger omkring midnat.
Derudover spiller hendes alder og udvikling naturligvis også ind. Hun er jo nu i separationsfasen, hun drømmer mere og søger mere fysisk kontakt end tidligere. Det er derfor naturligt ...
... at hun har mange opvågninger om natten og også siger mange lyde, ligger uroligt osv. og det er ikke det hele I skal reagere på.
I princippet må hun godt ligge og små klynke lidt i drømme eller ligge og mosle rundt, flytte på sig selv, trille om på maven og sove videre der. Det er helt normalt for hendes alder. Men hvis hun er ked af det og tydeligt har brug for jeres hjælp for at komme videre i søvnen, så skal I naturligvis hjælpe hende.
Hvis I tror at I forstyrrer hinanden og at I som forældre måske kommer til at reagere lidt for hurtigt på hendes lyde om natten, så kan det være en god idé at sove i hvert sit rum, hvis man har mulighed for det.
En mulighed, hvis I sove sammen er, at I bruger beroligende lyde som "sshh" eller "sssåå" - de samme beroligende ord som I bruger når hun skal sove. Det at gentage disse små rituelle ord gør at hun lige registrerer at I er der og lærer at falde til ro med bevidstheden om dette og ikke fordi I hjælper hende med at blive flyttet, lagt ned, få dynen om sig osv. Det er noget med at få minimeret hendes behov for jeres hjælp om natten.
MEN igen en balance, fordi hun har den alder hun har og netop får sig lagt i stillinger hun ikke kan komme væk fra, får sparket dynen af men ikke er i stand til at putte den om sig igen osv. Hun har brug for jeres hjælp til dette.
I kan også overveje hendes søvn om dagen, som naturligt også vil påvirke hendes nattesøvn. Hun bør sove ca 45 minutter om formiddagen og ca 1½-2 timer over middag. Efter kl. 16 bør hun ikke sove og en evt. 3. lur der ligger her vil naturligt påvirke natten. Enten ved at hun går meget sent i seng, står meget tidligt op eller - at hun vågner op om natten.
Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barselsbesøg
I nogle kommuner tilbyder sundhedsplejersken at komme på besøg meget hurtigt efter fødslen. Dette sker hvis fødslen f.eks. er foregået hjemme, eller hvis moderen er gået meget hurtigt hjem efter fødslen.
Også jordemødre tilbyder nogle gange barselsbesøg i hjemmet, hvis kvinden er udskrevet inden for 48 timer efter fødslen eller hvis der er tale om en hjemmefødsel. Man taler normalt om et barselsbesøg når sundhedsplejerske eller jordemoder kommer på besøg i hjemmet 3-5 dage efter...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
tak fordi du eksisterer! I 6,5 måned - siden min søn kom til verden - har jeg benyttet mig af din hjemmesiden og læst adskillige hjælpsomme svar/spørgsmål/artikler mm. Hvilken lettelse i øvrigt, at en del førstegangsmødre føler det samme som jeg selv; overvældet af kærlighed, nervøs, urolig, lykkelig, nysgerrig, komplet for meget etc etc:)
Din kærlige og varme jargon gør, at man straks føler sig tryg i at “dele” ens liv og baby med dig!

