Brev:
Kan man undgå den sure mor

Kære Helen
Tak for dine rigtigt gode svar og råd som du tidligere har givet. Generelt har vi været inde i en rigtig god periode, min søn, der netop er blevet 3 år gammel har ikke haft en sygedag siden påske, min mave vokser som den skal, og vi glæder os til at blive 4 i familien til maj... selvom vi godt ved at der skal startes forfra med natteroderi og formentlig også meget sygdom ;o)
Min søn er netop startet i en lille børnehave, i forhold til den integrerede vuggestue/børnehave han kom fra. De er kun 12 børn, så jeg tænker det er lettere for ham at vænne sig til det nye sted, selvom han har sagt farvel til sine to bedste kammerater der skulle i andre børnehaver (kan selv huske jeg havde en allerbedste ven i vuggestuen, så jeg ved det er en stor ting).
Det er gået nogenlunde selvom han er ked af det ved aflevering og generelt er det vist bare svært at være 3 år! Han bruger stadig sut og ble, men er begyndt at sige til, når der er noget i bleen, og vi tilbyder ham ofte at sidde på potten, hvilket han gør af og til, dog uden den store succes. Vi har ladet det ligge lidt, også mht. sut, nu hvor børnehaven fylder så meget, selvom der er faste regler for at man kun har sutten i bilen og oppe i sin seng.
Han er en rigtig dygtig dreng. Rent sprogligt er han bedre end de fleste drenge på hans alder, han har gå-på-mod og er god til at lege selv, uden at vi nødvendigvis ...
... behøver at være med hele tiden. Vi har dog lidt problemer med "opdragelse". Vil helst undlade at skulle sige "nej" hele tiden og da han faktisk godt kan hjælpe med at tage tøj på selv, så jeg gerne at han gjorde dette om morgenen/aftenen. For nogle måender siden stod jeg en time tidligere op om morgenen for at have tid til at hygge og give ham tid. Men det er som om det bare skal være træls og ende med at påklædning bliver hans leg og jeg skal løbe efter ham med en bluse trukket halvt ned over hovedet osv.
I alt hvad vi forventer han gør, er det enste der virker, at jeg bliver vred. Det er noget af et prædikat at være den "sure mor" hele tiden. Det er blevet en ond cirkel hvor jeg nærmest skal true med at blive vred på ham, før han hjælper med at rydde op, kommer ned for at spise, kommer ud af sengen om morgenen. Det er selvfølgelig ikke hver gang, men ofte. Det er som om han tror at mor skal blive vred før han skal høre efter.
Har du et godt råd til hvordan vi kan få hyggeligere morgener/eftermiddage hvor det ikke skal være en kamp at hjælpe med at tage tøj på (det er jo så meget lettere når mor gør det!), hjælpe med at rydde op når man har spredt alt legetøj ud over gulvet? Eller stiller vi bare for store krav? Det er jo meget nemmere for alle at vi gør det for ham, men vil bare ikke gøre ham selv eller os en bjørnetjeneste på langt sigt.
Kærlig hilsen
Dorte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad, færdiglavet
Færdiglavet babymos er lavet af kontrollerede råvarer og gjort holdbart ved varmebehandling. Det er intet ernæringsmæssigt i vejen med de færdiglavede børnemadsprodukter. Hjemmelavet mad er dog lige så godt.
Vær opmærksom på at færdiglavet børnemad let bliver for findelt i konsistensen og det er vigtigt at barnet stille og roligt vænnes til familiemad og også tilbydes mad, som kræver en vis tyggefunktion og som indeholder naturligt "mere bid".
Du kan finde...
Klumpfod
Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.
Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.
Drenge fødes hyppigere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...