Brev:
Massive søvnproblemer..

Hej Helen.
Vi har en fantastisk lille datter (Rebecca) på nu 6 1/2 mdr.
Vi har efterhånden ret massive søvnproblemer som i virkeligheden bliver værre og værre.
Rebecca har aldrig selv kunnet falde i søvn, vi har danset/gået hende i søvn til mustik og derefter lagt hende i hendes seng, da hun efter hendes første måneds tid ikke længere sov i vores seng. Det har fungeret ok, og hun har som oftest sovet fra ca. 20.30 til 05.00. Det har selvfølgelig bekymret os at hun ikke selv var i stand til at falde i søvn, men vi blev rådet til/læste os til at se tiden an og først begynde at arbejde med det når hun blev lidt ældre - ind i mellem prøvede vi dog at ligge hende i seng, mens hun var vågen, men altid uden held..
Dette ændrede sig brat da hun var ca. 5 mdr. gammel. Hun begyndte at sove meget dårligt og uroligt, vågnede mange gange om natten og måtte op og danses i søvn igen og evt. spise lidt (hun er flaskebarn, og får nutramigen da hendes far er allergiker).
Da hun nærmede sig 6 mdr. alderen, besluttede vi os for at begynde at træne hende i at selv falde i søvn. Vi forsøgte os med intervaltræning -og andre former for controlled crying/"cry-it-out" metoder, men med meget dårligt resultat. Vi fik et par meget lange skrige-seancer, hvor Rebecca skreg i op til 2 1/2 timer mens vi gik frem og tilbage til hende -herefter faldt hun i søvn i 1/2 time og vågnede for at skrige videre. Efter denne episode var hun virkelig bange for sin seng, og skreg når hun kom i nærheden af den. Hun sov herefter i vores seng i en uge..
Vi må konstatere at disse metoder ikke virker for vores barn, og vi vil bestemt ikke byde vores barn (eller os selv) flere af disse ubehagelige ...
... seancer - men hvad så?
Vi har hele tiden anvendt et fast putteritual og det er det samme som sker hver aften. Vi har byttet danseriet ud med en lille sang, og lægger hende vågen i seng, sammen med hendes faste sovebamse. Herefter står en af os hos hende og nusser hende til hun falder i søvn. Hun kaster sig rundt i sin seng og klynker, små græder - det er tydeligt at hun er frustreret over ikke at kunne finde til ro. Når hun endelig er faldet i søvn, vågner hun ca. hver 45 min. og skal nusses i søvn igen -og også helst holdes i hånden mens hun sover, så en af os ligger med vores hånd gennem hendes tremmeseng. (hun er ikke specielt sulten, men spiser dog hvis hun får tilbudt en flaske).
Vi har tænkt, at det kunne være tænder som var på vej, men vi har prøvet med Dolodent, som skulle bedøve hendes gummer lidt, men uden held - hvis hun på særligt besværlige nætter ender i vores seng, sover hun uden problemer, så vi tror ikke det kan være tænder.. Vi har også forsøgt at sætte meder på hendes seng, så hun kunne blive vugget i søvn, men det ser bare ud til at forstyrre hende.
Hun sover 2 lure om dagen (ca. kl. 09.00 og igen ca. kl. 14.00) i sin barnevogn m voksipose - uden problemer. Hun trives ellers fint, elsker at spise (havregrød m sveskemos morgen, majsgrød m frugtmos middag og grøntsagsmos aften + ca. 2 flasker), og er glad og social i løbet af dagen.
Bør vi holde fast i at hun er i sin egen seng, og krydse fingre for at hun kommer til at sove bedre på et tidspunkt, eller skal vi tage hende tilbage i vores seng i et stykke tid og starte forfra? Er der noget andet vi kan forsøge? Musik ved hendes seng? Sove med vores tøj..?
Desperate hilsner fra
Eva og Rene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
RS virus
RS-virus eller respiratorisk syncytialvirus er i vintermånederne den hyppigste årsag til akut bronkitis hos små børn og RS-virus kan også udvikle sig til lungebetændelse.
RS-virus er meget smitsomt og det rammer typisk børn under to år og ofte er børnene under seks måneder. Det er især større søskende, som smitter de mindre søskende, som så kan blive rigtigt syge og kræve indlæggelse. RS-virus er dog sjældent livstruende og barnet kommer sig igen uden men.
De...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen
Tusind tak for dit svar sidste gang med søvn-fase-skift-problemer. Tænk engang - det virker! Og nu har vi bøvlet i en hel måned med en træt lille pige, så det er bare så skønt at kunne lulle hende i søvn på en god måde. Plus - at du skrev det med perronen og sovetoget.
Tak,
fra forældrene til pige på 6 måneder