Brev:
Ammestop - har du en ide til en rytme?

Kære Helen.
For en uge siden fik Jonathan dræn og vi har fået vores glade, pludrende dreng tilbage. Dejligt:-)
Han må virkelig have haft ondt og ikke kunnet høre, for han er helt anderledes nu. Det er en lettelse. Og nætterne forandrede sig da også med det samme og 3 nætter, bortset fra i nat, sov han igennem (det vil sige jeg ammede en/to gange i løbet af natten). I går nat sov han 11 1/2 time og jeg var kun oppe en gang. Helt fantastisk.
Men så "gik det galt" igen i nat. Han var vågen fra 23.45 - 3.30. Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op, for i nat var det er hvert fald ikke ørerne, der holdt ham vågen. I løbet af de fire timer faldt han i søvn en del gange, men kun for at vågne 5 min efter igen. Han græd meget og kan ikke finde ro eller trøst på min arm, snoede sig og ville... ja, jeg ved ikke hvad han ville, bare ikke det jeg gjorde. Han bed mig i brystvorten, når jeg forsøgte at amme, så det droppede jeg. Vand ville han gerne have så det fik han.
Jeg er ikke længere på barsel og er meget væk hjemmefra. Fra kl 11 - 19, og han bliver passet her hjemme om dagen af en babysitter. Er det det, han reagerer på, tror du?
I næste uge ændres mine arbejdstider, så jeg kun skal arbejde om aftenen og er hjemme om dagen, men det betyder, at jeg ikke kan amme ham i forbindelse med putning. Jeg kan ikke helt beslutte mig for hvad der er ...
... bedst? Skal jeg amme ved 17 tiden, inden jeg skal ud af døren og så i løbet af natten? Eller skal jeg helt stoppe med at amme? Jeg er i tvivl om det sidste, fordi det indtil for en uge siden var det eneste, der hjalp, når han var vågen i mange timer, men da havde han jo også ondt.
Tror du det vil få ham til at sove endnu mere ustabilt hvis jeg stopper med at amme nu? Eller? Jeg er i tvivl. Har du en ide til en rytme?
Min mand skal om 14 dage være væk hjemmefra i hverdagene i 3 uger, derfor skal vores babysitter passe og putte begge drenge, mens jeg er på arbejde om aftenen. (Min store dreng er 3 1/2 år) Jeg er nervøs for, hvordan det skal gå. Og i den forbindelse er jeg også i tvivl om, hvorvidt det er godt at have muligheden for at amme, når jeg kommer hjem eller om det er bedre jeg slet ikke ammer, for at gøre det lettere på babysitteren? Jeg ved ikke om han har brug for den nærhed amningen giver i denne stressede periode.
Jeg ammer slet ikke om dagen, som det er nu. Skal jeg begynde på det igen?
Og så er jeg selvfølgelig også usikker på, hvordan det skal gå, når jeg skal være alene med to børn, hvis jeg ikke får min nattesøvn. Min store dreng hiver selvfølgelig meget i mig, fordi jeg ikke har det store overskud til at være nærværende hos ham, det giver stik i hjertet. Jeg savner ham.
Håber du kan hjælpe mig.
Kærlig hilsen
Stine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Honning
Honning frarådes til børn under 1 år. Honning indeholder bakteriesporer og kan være infektionskilden vd spædbarnsbotulisme.
Botulisme er en sjælden sygdom, som skyldes et toksin (en forgiftning) dannet af den en sporedannende bakterie Clostridium Botulinum. Sporerne findes i omgivelserne, de er hårdføre og kan tåle kogning i flere timer.
Voksne og større børn bliver ofte ikke syge, da vores bakterieflora i tarmsystemet er anderledes. Men hos spædbørn medfører...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.