Svar: Hjemme hos mor
Kære Elvisa
Der må være en grund til at I har valgt at lade storebror starte børnehave, gå der i to måneder og derefter så har valgt at tage ham ud og lade ham være hjemme? Hvis han var glad for sin børnehave og trivedes med at være der, så ville I vel ikke have taget ham ud, men ville i stedet have valgt at lade ham blive og så drage nytte af de fordele som mors barsel ville give - f.eks. kortere dage og fridage en gang imellem ...
Min umiddelbare tanke er derfor at I har gjort jer nogle overvejelser og har besluttet at det var bedst for ham at være hjemme og hvorfor bliver du så pludselig i tvivl? Oplever du at din dreng ikke trives? Keder han sig hjemme, bliver han umulig og frustreret over at du er sammen med lillebror en stor del af dagen? Savner han et frirum, som kunne være hans eller? Hvad handler det om?
Der er ikke noget i vejen for at du vælger at have din dreng hjemme indtil august, hvis I alle trives med dette. Det er meget fint at du sørger for at aktivere ham, en gang imellem har legekammerater på besøg, tager ham med på biblioteket osv. så han får noget adspredelse der og det er også rigtig fint at ...
... bedsteforældrene kommer og tager sig lidt af storebror, så han oplever at få den fulde opmærksomhed fra dem stadigvæk, selvom lillebror er kommet til verden.
Jeres mulighed for at komme ud og lave forskellige aktiviteter vil naturligvis også bedres i takt med at det bliver varmere i vejret og det vil være dejligt for jer at være hjemme hele sommeren, hvis vi får sol og I f.eks. kan tage en tur til stranden eller lignende. Ligesom det nu vil være dejligt at kunne komme ud at kælke og at bygge en snemand, fordi vejret er til den type leg :)
Det er klart at han naturligvis vil kunne mangle lidt socialleg med andre børn og opleve den modstand det giver, netop at lege med jævnaldrene og de regler der har for leg. Modsat er det jo også dejligt at kunne være hjemme og modtage den tryghed og nærhed han får der og da han er en følsom dreng, som du skriver, så er det måske det han har behov for de næste 6-8 måneder.
Jeg synes du skal holde fast i den beslutning du har taget og som ganske givet har været velovervejet og så nyde den tid I alle har sammen. Det er jo ikke en mulighed du får igen :)
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

