Brev:
Sov sødt, barnlille

Kære Helen,
Hvornår bør babyer stoppe med at spise om natten? Jeg ønsker, at min 9 mdr gamle pige, stopper nu, for jeg er nemlig startet på arbejde igen og trænger til at sove bedre om natten. Og selvom far nu er på barsel og tager en større tørn om natten ift. tidligere mens han arbejdede, så bliver jeg alligevel forstyrret.
Min datter er ellers en nem og godmodig pige (dog efterhånden med lidt temperament, når hun ikke får sin vilje), og hun er nem at få til at sove om dagen og relativt nem også om aftenen.
Her er lidt om hendes døgn:
Hun vågner halvseks-seks om morgenen, og efter lidt tid opgiver vi at få hende til at sove videre, da det aldrig er lykkedes os på det tidspunkt. Så står vi op og hun får en portion havregrød med frugtmos af varierende slags.
3 timer senere bliver hun lagt til at sove i barnevognen udenfor, hvor hun sover i ca. 3 timer. Herefter vågner hun og kommer ind og får frokost bestående af enten øllebrød, kartoffelmos med sovs og kød og/eller grøntsager. Hun får også lidt ekstra rugbrødshapsere med ost, når vi selv spiser frokost en halv time senere.
3 timer efter sidste lur kommer hun igen ud at sove i barnevognen, ...
... hvor hun sover i 1-1½ time. Klokken er nu henmod 4, hvor hun så er med, når storesøster på 3½ hentes i børnehaven. Herefter får hun lidt eftermiddagsmad, som enten er rugbrødshapsere eller øllebrød el. lign. Så er det tid til aftensmad, hvor hun får det samme som os, hvis det er muligt.
Til alle måltiderne får hun vand af kop, selvom vi nu er begyndt at lade hende drikke sødmælk. Til de fleste måltider får hun div. frugt, frugtgrød, grøntsager, grisini, brød og anden gnavevenlig mad.
Aftenen afsluttes kl. 19 med en flaske vælling på 170 ml. Amningen er helt stoppet, og i et svagt øjeblik, da jeg var desperat for at få mere nattesøvn, begyndte jeg at give hende en flaske mælk om natten - 120 ml i alt. En overgang fik hun det hele ca. kl. 4 og hun vågnede kun en gang, men nu vågner hun kl. 3 og kl. 5 og får flaskens indhold delt over de to gange. Men hun bør vel egentlig ikke få en flaske om natten mere?
Jeg ved ikke helt om hun vågner af vane eller fordi hun er sulten. Vi prøver altid først at få hende til at falde i søvn igen uden mælk, men på et tidspunkt overgiver vi os.
Har du mon nogle gode råd til en nu arbejdende mor?
Mange hilsner fra
IMLO
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.