Brev:
Gider pludselig ikke spise mere

Hej Helen,
Du sendte os for nogle uger siden en ny rytme til vores søn på 7,5 måneder. Nu har jeg to opfølgende spørgsmål - begge til maden.
Den første uge efter vi startede på rytmen, begyndte han at vågne hver time om natten i stedet for at sove igennem 12 timer, som han ellers plejede. Efter en uge gik det gradvist bedre og bedre og han er nu naturligt begyndt at vågne og få mad omkring kl. 23 og igen en gang om natten mellem 4-6. Det betyder, at det er nemmere for os at gå over til den rytme, du normalt anbefale for børn i hans alder. Han er også begyndt at tage en lur om eftermiddagen på 7 kvarter mod max 3 før.
Til gengæld er maden nu begyndt at drille. Den første uge med den nye rytme åd han alle måltider og tømte skålene. Det var som et trylleslag fra, at han ikke rigtig gad at spise, mens han var syg.
Men nu er det begyndt at gå ned af bakke. Det startede med, at han typisk ikke gad enten aftensmaden eller grøden efter middagsluren men at han til gengæld godt ville det andet. Nu har det bredt sig til, at han overhovedet ikke gider morgenmaden - ikke engang en eneste ske - og igår heller ikke gad hverken frokost eller eftermiddagsmad. Det er først aftensmaden, hvor han spiste velvilligt og tog en ordentlig portion.
Jeg synes efterhånden, at vi har prøvet alt - givet ham det mad, han plejer at elske, give ham mad i hånden, lade ham lege med maden - også selvom det er grød - , sætte ham foran os og gøre det sjovt at spise, selv spise imens, lade ham smage vores mad fra vores tallerken. Men intet hjælper. Det er som om, han ikke er ...
... sulten. Han vender bare hovedet væk.
Jeg er meget i tvivl om, hvad jeg skal gøre ved de måltider, hvor han ikke spiser en eneste ske eller måske kun meget få - skal jeg lade ham springe måltidet over eller skal jeg tilbyde ham en flaske i stedet? Hvor meget bør han spise, før man kan kalde det et måltid i hans alder?
Jeg tænker, at det måske er endnu en tand. Jeg kan godt nok ikke se den eller mærke den, men han er ret pyldret og savler og gylper en del. Sidst tog det over en uge, før de brød igennem og det er jo længe ikke rigtig at spise noget som helst.
Derudover prøver vi at følge dit råd med at give ham mad i hånden at spise. Det er som regel appelsinbåde, riskiks, agurk med håndtag i midten eller bagte pastinakstave. (Jeg har ikke turdet med rugbrødstave endnu.) Han vil det som regel rigtig gerne, men han har to fortænder og bider derfor ret store stykker af. Han har ikke helt fanget det med at tygge, så han forsøger at sluge de store stykker. Dermed får han dem galt i halsen. Der sker ikke noget ved det, for han hoster dem straks op. Men når han gør det, ender hele det måltid, han lige har spist, som regel at komme op sammen med stykket, der har sat sig fast.
Jeg ved ikke, om han har en ret nem opkastrefleks, men det virker ret ærgeligt, når man lige har lokket en god portion mad i barnet og så må se det hele komme op igen. Han virker ikke generet af det. Det er mere hans forældre som tænker, at det virker ret voldsomt. Skal vi holde igen med mad i hånden eller er det bare sådan, det må være, indtil han lærer at tygge?
Venlig Hilsen
Viktors mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Bæresele
En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.
I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.
Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...
Amning
Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn ammes sålænge som muligt. Helst fuldt ud til de er 6 måneder gamle og delvist frem til 12 måneders alderen eller længere, hvis mor og barn ønsker det.
Brystmælk er nøje afstemt til barnets forskellige behov og modermælk indeholder vigtige antistoffer, som beskytter det lille barn mod infektioner. Det tager tid at etablere en amning, for de fleste tager det ca. tre uger, men der kan gå op til 6 uger før mælkemængden har afstemt sig efter barnets...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.
Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.
Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.
Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder