Annonce

Annonce

Svar: Dårlig søvn - 9 mdr.


17. januar 2010

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev. Du har ret i mange af dine overvejelser og jeg er helt enig i at jeres drengs søvnvaner, må skyldes et eller andet - måske ørerne. Jeg ved godt at du skriver at de tidligere har været undersøgt og at man ikke fandt noget der, men har han været forkølet efterfølgende, så er det måske galt igen ...

Det at børn vågner med gråd, småklynker og tydeligvis er trætte, faktisk græder mere eller mindre i søvne, det tyder på smerter og her er ørerne nærliggende at tænke på.

Man skal normalt ikke give børn medicin uden at have lægen inde over, men du kunne godt overveje om du skulle prøve at give ham en stikpille smertestillende (panodil) inden putning, for at se om det giver mere rolig og sammenhængende søvn. Hvis det gør det, så må drengen jo have ondt og skal undersøges.

Hvis det ingen effekt har, så er det spørgsmålet om han vågner, fordi det er blevet en vane. Vi vågner alle sammen 10-15, 20 gange hver nat - det registrerer vi bare ikke, men I har selv rigtig mange opvågninger når I sover. I vågner op, trækker dynen op om jer, skifter stilling, putter jer ind til hinanden, retter på jeres hovedpude, sparker dynen lidt af osv. Jeres dreng gør det samme og ...


Annonce

... det er naturligt at han vågner mange gange.

Jeg får dog lidt på fornemmelsen at han hver gang han vågner får en reaktion fra jer - måske fordi I sover i samme værelse. Han har altså de sidste måneder vænnet sig til at når han har disse natlige opvågninger, så skal I røre ved ham, putte ham lidt osv. for at han kan sove videre igen. Det kunne derfor være en god idé, hvis I kunne minimere dette, så han blev mere og mere selvhjulpen om natten.

Det kan I gøre ved f.eks. at indføre beroligende ord som "sssh" eller "ssså" fordi disse ord kan I på sigt berolige ham med, liggende i jeres egen seng om natten. Han lærer således at lytte og høre at I er der og sover så trygt videre.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

En putteklud kunne også være en god idé, den er let at finde i sengen om natten og trække til sig, hvis han har brug for beroligelse.

En mulighed kunne også være at I koblede hans seng sammen med jeres og fjernede tremmerne på den ene side. Det kunne give jer mulighed for lige at lægge en hånd over til ham, så han kan mærke at I er der uden at I behøvede stige ud af jeres seng, for at hjælpe ham videre i søvnen ...

Jeg håber lidt af ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Barneseng

Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.

Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.

Den...

Læs mere i Babylex

Smile

Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!

Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.

Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.

Jo mere du kan smile, pludre og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce