Annonce

Annonce

Svar: Bløder fra brystet og vil ikke tage flaske


17. januar 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære frustrerede mor

Det lyder ikke godt, det du fortæller .... Du kan ikke amme din datter, fra et bryst, som bløder så meget, at hun tydeligt har blod i munden og rød og brunlig gylp længe efter ... AV!

I første omgang handlet det for mig at se om at finde ud af, hvorfor du har så sårede brystvorter. Det må handle om hendes sutteteknik, som er forkert eller om at du har brugt eller bruger en suttebrik der er for lille, måske en brystpumpe som ikke passer i størrelsen til dit bryst? Og så må det også handle om at du har en infektion i brystet, som gør at sårene ikke kan hele - f.eks. en svampeinfektion.

Du kan sagtens amme kun fra et bryst og producere nok mælk til hende fra en side. Kvinder der f.eks. har fået fjernet det ene bryst eller kvinder det f.eks. føder to børn, vil producere mælk nok til barnet fra et bryst.

Jeg vil derfor anbefale dig at du ammer hende fra det bedste bryst og at du stopper med at amme, fra det bryst hvor det tydeligt bløder en del. Her skal du i stedet bruge en brystpumpe for at holde mælkeproduktionen ved lige. Hvis der er spor af blod i den udmalkede mælk, må du desværre kassere den, så kan den ikke gemmes.

En svampeinfektion i brystet kan være årsagen til at dit bryst ikke vil hele og den skal behandles. Det er her vigtigt at både du og din datter behandles og begge bryster skal behandles og hun skal behandles i sin mund (og i bleområdet hvis hun tydeligt har svamp der).

Det er vigtigt at det sårede bryst, som du fortsat skal amme på bliver aflastet og det gør det bedst ved at du bruger forskellige ammestillinger. Når din datter dier hos dig, så malker hun med tungen og den slider på brystet som sandpapir. Det er derfor vigtig at lægge hende forskelligt til, så presset fra tungen ikke slider på samme sted hver gang.

Man kan overveje om du skal have sendt en mælkeprøve til analyse for at finde ud af, hvad infektion du har i brystet og få det behandlet korrekt. Du kan også tale med lægen om muligheden for at ...


Annonce

... blive indlagt med din datter til støtte omkring amning, så I får den hjælp I har brug for. Der er mange ting man kan gøre, men det kræver at ammeuddannet personale ser dig, ser hvordan du ammer, hvordan din datter dier, hvordan dine sår ser ud, hvor præcist de sidder osv. for at give dig den bedste vejledning.

Med hensyn til flaske, så bliver I nødt til at forsøge, hvis amningen ikke lykkes eller hvis du bare skal have lidt aflastning i en periode. I må prøve med forskellige flaskesutter og forskellige typer af indhold - prøv også med lidt kogt vand med sukker, for at se om det er smagen eller teknikken hun ikke kan finde ud af ...

Hendes mælke- og væskebehov er stor. Du skal regne med at hun skal have ca 1000ml i døgnet men den alder og den størrelse hun har. Naturligvis kan hun tage lidt vand af en kop sammen med skemaden, men hun vil normalt have brug for 6 flasker eller amninger i døgnet for at være dækket ind.

Det vil være sjældent at børn i 5-6 måneders alderen vil kunne drikke nok af en kop. Du kan forsøge - igen må du prøve hvad du kan for at få aflastning. Hvis du vælger at springe en amning over kan det være en god idé at malke ud i stedet. Brystpumpen er ikke ligeså hård ved brystet som din datter er - men den skal naturligvis passe i størrelsen :)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

En tudkop af den gammeldagstype, hvor hun bare skal synke og du skal hælde er også et forsøg værd. Prøv.

En kombination af bryst og flaske eller bryst og mme vil nok være rigtig godt. I hvert fald i en periode. Men ellers er det bedste at finde ud af hvorfor du har de sår du har, få dit behandlet og få gjort noget ved det. Hvis du får hjælp til at få dine sår til at hele, så vil du jo sandsynligvis godt kunne amme og så behøver hun ikke tage flaske. Så kan et supplement af mme lige nu, være det der er nødvendigt for at du får aflastet brysterne lidt og de sammen med evt. medicinsk behandling også får lov til at hele.

Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex

Søvn

Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.

Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tak for dine sidste meget brugbare svar – de har været en rigtig god hjælp og inspiration i hverdagen. Så tak for det!

1000 tak for en super brevkasse – glæder mig altid til at høre dine tanker og svar.

Kærlig hilsen den glade mor.


Annonce