Brev:
Raserianfald
Hej Helen
Jeg er den lykkelig mor til 2 dejlige drenge, J på 3 år og lille W på knap 4 måneder.
Efter vi har fået W har der været en tilpasningsperiode, hvor mor (mig) ofte er dum og jeg bliver afvist. Jeg havde forberedt os så godt jeg kunne på en reaktion inden W blev født, ved bla. at læse børnebøger om at blive storebror og vi har snakket meget om det. At det ikke altid er nemt at skulle dele, især mor, med en lillebror.
Jeg gøre mig en del umage med at lave mor ting med den store, men det svært når man bliver afvist, fx. skal du med ud og kælke, nej jeg vil være sammen med far ol. forsøg bliver blank afvist for far er meget sjovere. Og jeg bliver ved med at kæmpe for at mor er også god nok.
Jeg skal nok lige sige at J tidligere har været ørebarn og den gang udtrykte sit ubehag ved bla. bide de andre børn og min mand og mig. J er en meget følsom temperamentuld lille gut, og samtidig fremmelig i forhold til sin alder. han har længe kunne udtrykke sig sprogligt langt bedre end de andre børn i børnehaven. (og det har jeg fra pædagogerne, som jo ikke er mor stolt, som jeg er)
Han blev flyttet i børnehave da han var knap 2,5 år, og havde her igen en kort bide-slå-sparke periode, som vi klarede i samarbejde med pædagogerne i børnehaven.
Endnu en bide/slå/sparke periode fulgte, da han en onsdag i efteråret blev storebror og der samtidigt var et stort ...
... ryk-ind af børn i børnehaven (14 børn kom til).
Nu nærmere vi os så mit problem eller problemer, jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal stille op, når han nægter at kommer i nattøjet, få børstet tænder, og blive puttet i seng.
Jeg har gjort det, at jeg tager ham i hoved og r.. og under skrig og skrål får tøj af, tøj på, ren ble og børstet tænder, men så bliver han jo endnu mere gal. Græder og kalder på far, kalder på hjælp, siger at jeg gør ham bange. (og det er bestemt ikke fordi jeg nyder det, jeg hader magtkampen, men jeg vil heller ikke have, at han skal vinde).
I aftes stak han mig så en på hovedet med knyttet hånd, fordi jeg prøvede at dysse ham ned, ved at fastholde ham, men det eskalerede helt vildt, han kastede næsten op og kunne ikke få vejret at raseri.
Til sidst blev jeg simpelthen nødt til at hente far, og så falder der rimmelig hurtigt ro over det hele.
Senere fik jeg lov til at læse godnat historie.
Men det hele efterlader mig med en klam smag i munden, fordi jeg føler mig sat til vægs af en 3 årig som diktere hvornår mor må, og far skal, og jeg hader magtkampene.
Sommetider kan han afledes og konflikten undgås, andre gange kører det bare helt af sporet.
Og jeg bliver bare så ked af det, fordi jeg vil gerne gøre det rigtige, men aner ærligt talt ikke hvad det er mere.
Jeg håber sådan du kan hjælpe os?
Hilsen den frusterede mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Rodfrugter
Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.
Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.
Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.
Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)
Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.
Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!
Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!
Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder