Svar: Løfte 2 årig søn, når gravid igen
Kære Rikke
Du bør som udgangspunkt ikke løfte særlig meget, når du er gravid. Det er naturligvis rigtig svært at efterkomme, når man er mor til en på 2 og bor på 4. sal ...
Når man løfter tunge ting, så vil det generelt være en belastning for kroppen. Det giver i første omgang ofte smerter hen over lænden og i bækkenet og det kan også medføre for kraftige plukveer, blødning fra livmoderen osv.
Det anbefales normalt at man ikke løfter mere end 12 kg de første måneder af graviditeten og den samlede løftemængde bør ikke overstige 1000 kg pr dag. Efter 6 måned reduceres dette til det halve, her bør man ikke løfte mere end 6 kg og den samlede løftemængde bør ikke overstige 500kg om dagen.
Du skal naturligvis være opmærksom på at løfte korrekt, når du løfter og det vil sige at du skal knibe sammen i din bækkenbund, rette din ryg og bruge dine lårmuskler til at løfte med. Det er også vigtigt at du bærer byrden du løfter tæt ind til kroppen. Hvis du mærker det mindste ubehag, så er det ikke godt, så løfter du for meget og det har hverken du eller dit ufødte barn godt af.
Det er vigtigt at du får skabt nye vaner i forhold til din 2 ...
... årige dreng. Det er naturligvis vigtigt at han ikke føler sig afvist og han skal stadig have plads på dit skød, nusses, kærtegnes, tumles med osv. men det er en god idé at lære ham at han selv kan kravle op til dig eller at du sætter dig ned i hans højde.
Når han skal skiftes, så giv ham en skammel eller trappestol, som han kan kravle op på, så han selv kravler videre derfra op på puslebordet. Når I skal op af trapperne derhjemme, så prøv at motivere ham til at gå selv, hold ham i hånden, leg en leg osv. for at få ham til at gå - jeg ved godt det er svært og bliver han helt ulykkelig og er alt for træt, så må du jo bære ham - men tænk meget på din arbejdsstilling, når du løfter ham op og hold ham tæt til din krop.
Arbejdstilsynet har lavet en vejledning om gravide og ammendes arbejdsmiljø. Den hedder At-vejledning A.1.8, Januar 2009 og ligger på arbejdstilsynets hjemmeside. Jeg skal sende dig et link :)
Hvis dine arbejdsforhold ikke kan tilpasses den situation du står i som gravid, så er det ofte nødvendigt med en sygemelding. Det vil du få af din egen læge eller af jordemoder/læge på sygehuset.
Rigtig meget held og lykke med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Udvikling - børn
Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:
1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven
2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.
4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.
5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

