Svar: Videre med maden, hvordan?
Kære Nina
Det lyder som om at det går fint med jeres datters mad og hun er glad for det :)
Der sker i princippet ikke noget ved at du giver din datter færdiglavet børnemad beregnet til børn på 8 måneder, når din datter er 7 måneder gammel. Det vil sandsynligvis være lidt fastere i konsistensen, vil indeholde lidt mere bid og det må hun gerne få. Der er ikke noget i mad til 8 måneders børn, som hun ikke også kan få, når hun er 7 måneder :)
Stille og roligt skal hun også lære at spise den mad I andre spiser og det vil være rigtig fint at du begynder at lade f.eks. aftensmaden tage udgangspunkt i jeres egen mad. Det kan være lidt laks lavet i ovnen du moser ned i grøntsagsmosen, det kan være lidt ris du koger og giver hende med lidt sovs og indmaden af en frikadelle osv. Alt sammen for at vende hende til mad der smager af lidt mere, mad som I andre får og mad med lidt mere bid i.
Du kan godt mixe din egen mad med den færdiglavede mad. Hvis du f.eks. køber et glas som indeholder ris, så sker der ikke noget ved at du giver hende lidt af jeres egne ris også. Hvis I får lidt kogte blomkål, broccoli eller måske en kartoffelbåd lavet i ovnen, så må du gerne give hende dette at sidde med selv.
Det kræver stor øvelse at finde ud af at spise mad, hvor langt det kan komme ind i munden, hvor meget man kan bide af, hvor store stykker man kan have i munden uden at fejlsynke osv. Det er den øvelse hun får, når du giver hende frugtbåde og rugbrødsbjælker i hånden. Det er her vigtigt at hun er under opsyn og at du erstatter med nye og friske stykker, når de andre er blevet for bløde og gennemgnaskede :) Prøv at udskifte det inden hun får bid for meget af og begynder at hoste.
Når du giver hende vand så prøv med et ...
... snapseglas, som passer i størrelsen til hendes mund. Mange babykopper er store i omkreds, faktisk så store at de svarer til at vi andre skulle drikke af en skål ... Et lille snapseglas vil være lettere for hende at finde ud af. Ellers kan du også prøve med en tudkop af den gammeldags slags, med to hanke og en tud, der på sigt kan tages af og så kan hun drikke af den som en almindelig kop.
Men øvelse gør mester, sådan er det uanset om hun får vand eller mad :)
En plan for dagen til et 7 måneders barn ser således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9-9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden (ikke æble, det knækker for let men f.eks. appelsinbåde, store både af blomme eller fersken), vand af kop.
Puttes til formiddagslur og begynder i 7 måneders alderen at undvære amning her, sover ca 45-60 minutter
Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca kl 13-13.30
Eftermiddag 16: Tilbydes lidt flerkornsgrød med frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sidde med, ammes evt. men også denne amning forsvinder ofte i 7 måneders alderen.
Powernappen springes ofte over
Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det vil sige lidt ris, lidt sovs, indmaden af en frikadelle, lidt laks eller lignende. Tilbydes en kartoffelbåd, kogte blomkål, broccoli eller lignende at gumle på, vand af kop.
Ammes og puttes til natten ca 19.30-20
Sen aften 23-24: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Jeg håber ovenstående viser hvordan du kommer videre, fortsat held og lykke med hende :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Præmature allergidisponerede spædbørn
Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.
Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.
Det vides ikke, hvor længe det er...
Moderkagebiopsi, moderkageprøve
En moderkagebiopsi kaldes også for Chorion Villus Samling eller CVS. Moderkageprøven laves for at undersøge for kromosomsygdomme og visse arvelige sygdomme hos fosteret.
Moderkageprøve laves, når du er mellem 11. og 16. graviditetsuge. Prøven laves normalt ved, at der stikkes en tynd kanyle ind gennem maveskindet. Det føles ofte som at få taget en blodprøve, men kanylen bevæges ofte lidt frem og tilbage, fordi man derved kan få taget en lille bid af moderkagen ud. Man scanner før...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

