Brev:
7½ måned og tager ikke på mere

Hej Helen
Jeg skriver fordi, jeg er blevet lidt bekymret for min datter.
Emma er nu 7½ måned (8 mdr d. 14.6), og vejer 9 kg. Hun har vejet 9 kg siden hun var 6 mdr gammel, og har som du kan regne ud ikke taget på i nu 1½ måned.
Idag var jeg til 'Åbent hus' hos sundhedsplejerskerne for at få hende vejet, og sundhedsplejersken dernede syntes, at nu måtte Emma godt snart begynde at tage på igen.
Jeg blev egentlig lidt ked af det, for Emma har altid været rigtig godt i stand og var som helt lille faktisk tyk. Jeg har ammet hende 100 % i 5 mdr og stoppede helt da hun var 6 måneder.
Hun blev født med 3940 g og 54 cm.
1 mdr: 5,0 kg og 57 cm
2 mdr: 5,9 kg og 59,5 cm
4 mdr: 7,8 kg og 67 cm
5 mdr: 8,2 kg og 67 cm
6 mdr: 9,0 kg og 70 cm
7 mdr: 9,0 kg og 71 cm
7½ mdr: 9,0 kg og 71 cm
Hun spiser:
07.00: 150 ml mme
10.00: Fuldkornsgrød (købt) lavet på 1 dl vand
13.00: ½ stykke rugbrød med leverpostej eller en youghurt
14.00: 100 ml. mme
15.30: 1 banan
17.30: Grønsagsmos lavet af ½ kartoffel, 1 gulerod og lidt broccoli. Tilsat 1 tsk smør og 50 ml. mme
19.30: 150 ml. vælling
Hun får vand af kop i løbet af dagen. Nogle gange får hun også lidt mere mælk i sutteflasken.
Det er meget svært for mig at få hende til at spise mere. Hvis jeg giver hende en flaske mere, mætter det hende så meget at hun overhovedet ikke vil høre tale om kartoflerne om aftenen. Og hvis hun får for mange kartofler, vil hun ikke have sin vælling.
Jeg synes godt nok ikke at det ...
... er så nemt med det mad...
Har du en løsning til, hvad jeg kan gøre for at Emma tager på igen?
Emma har også en tildens til at kaste op, hvis hun ikke kan have mere mad eller hvis hun ikke kan lide madden. F.eks. gav vi hende et lille bitte stykke tun sidste dag. Det var så ulækkert for hende (kunne vi se) at hun kastede helt vildt op bagefter. Det stod ud af hende i en skylle.
Ligeledes fik hun banan igår hvilket hun ellers godt kan lide. Hun havde spist hele bananen med velbehag og der var kun en skefuld tilbage. Da jeg puttede den ind i munden på hende var det igen så ulækkert for hende, at hun kastede hele bananen op..... Hmm???
Dette glemte jeg at nævne for sundhedsplejersken idag, for det har egentlig ikke bekymret mig videre, men er det i virkeligheden noget som skal bekymre mig?
Udover denne lange smøre, kan jeg fortælle at Emma trives rigtig fint. Hun er helt vildt aktiv og siger konstant ba ba ba eller da da da eller lignende.
Hun kan ikke kravle men er oppe på alle fire og står og rokker frem og tilbage. Hun vender og drejer sig hele tiden og kan komme vidt omkring på denne måde. Vil også meget gerne stå op (men kan ikke selv)....
Den manglende vægtstigning skyldes ikke forkølelse eller sygdom (hvad jeg kender til), for hun har endnu ikke prøvet dette:-) Skønt;o)
Håber du kan hjælpe lidt:-) For det føles ikke så rart at få at vide, at "Emma altså godt må begynde at tage på igen".. Det er lidt et nederlag som mor:-( Øv øv....
Knus Tina:-)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sundhedsplejerske
Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.
En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.
Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...
Søvn
Børn sover ikke som os voksne, og søvnen og måden barnet sover på, ændrer sig lidt hele tiden. I nogle periode vil børn naturligt sove dårligere end i andre perioder - det sker især, når barnet udvikler sig rigtig meget både motorisk og mentalt, ligesom børn der starter i daginstitution, er syge eller måske får en ny lillebror eller lillesøster, naturligt også sover dårligt i disse perioder.
Jeg bliver tit spurgt: "Hvad gør jeg galt?" eller "Hvordan skal jeg præcist gøre for at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.