Svar: 7½ måned og tager ikke på mere
Kæreste Tina
Emma udvikler sig så flot og er i en alder af 7½ mdr allerede oppe på alle fire og rokke. Der er gang i hende og hun bruger en masse energi. Så rolig nu....
Det er rigtigt at Emma ikke har taget på og det er sundhedsplejersken jo nødt til at gøre dig opmærksom på. Men det betyder jo ikke at I skal komme ind i en vane, hvor Emma slet ikke har lyst til mad, fordi I fokuserer alt for meget på det.
Det bedste du kan gøre at at tilbyde hende små men hyppige måltider, og med fedtstof, som nu. Hvis store protioner får hende til at kaste op, så er der jo ingen idé i dette, så hellere små mængder af gangen.
Det er flot at hun allerede spiser rugbrød. Du må meget gerne servere lidt grønt sammen med rugbrødet. Det kan være lidt ærter, majs, pebberfrugt, advokado osv. Det appellerer i farverne, ...
... giver hende lidt ekstra vitaminer og samtidig så er det godt for hendes øvelse i at bruge pincet-greb.
Når du giver hende yoghurt så kom lidt drys og lidt bær på dette. Yoghurt kan du også give om eftermiddagen, sammen med den ½ banan.
Som jeg læser dit brev så vælger du imellem rugbrød eller yoghurt til frokost. Kunne du evt. bibeholde yoghurten om eftermiddagen og så istedet give grød eller grøntsagsmos til frokost, den dag hvor du fravælger rugbrød. Mere fordi jeg tænker at hun nok spiser en større mængde grød/mos end der glider ned af rugbrød, med den alder hun har.
Ellers lyder det het fint, så prøv at slappe af. Det er begrænset, hvor meget mere du kan gøre. Hvis Emma ikke tidligere har haft problemer med opkastning, når hun skulle spise, så tager du dette helt roligt.
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Brystspænding
Brystspænding forekommer hos mange kvinder i graviditeten. Ofte er netop brystspænding meget tidligt i graviditeten, for mange kvinder, det første tegn på at de er gravide.
Brystspænding forekommer ofte også i forbindelse med at amning etableres. I begyndelsen producerer kroppen lidt ekstra mælk som vil regulere sig ind efter barnets behov, og samtidig kommer der også lidt ekstra væske i brystvævet.
Hvis brystspændingen i forbindelse med amning er meget smertefuld...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

