Svar: Sovevaner for min lille pige på 2 mdr.
Kære Sanne
Velkommen tilbage og stort tillykke med jeres dejlige lillesøster :)
Det lyder så fint det du fortæller, meget fin rytme for et 2 måneders barn og der er ingen grund til at ændre hendes rytme. Hun behøver bestemt ikke sove 3 lige lange lure, der kan sagtens være forskel i længden og der kan også være forskel fra den ene dag til den anden. Måske sover hun en lidt længere formiddagslur den ene dag og næste dag er det så middagsluren som varer lidt længere tid - det er altsammen rigtig fint og helt som det skal være.
Man skal i princippet ikke ændre noget, som fungerer godt. Så bibehold endelig de gode rutiner du allerede har fået skabt.
Med hensyn til putningen om aftenen og at hun der har brug for at blive lullet mere til ro, skal have brystet flere gange osv. Det synes jeg faktisk ...
... er helt okay i forhold til hendes alder.
Jeg kan godt forstå at du gerne ville kunne afkorte seancen om aftenen, men lige nu lyder det meget trygt og roligt det du fortæller og får man skabt ro omkring putningen fra starten, så er der noget godt at bygge videre på fremover. Det at din datter forbinder det at sove med noget trygt, hyggeligt og rart er vigtigst.
På sigt skal hendes puttetidspunkt om aftenen nok trækkes lidt. Hun vil kunne være mere vågen, vil ikke behøve blive puttet allerede efter en time og på den måde vil aftenerne også blive anderledes og hendes putning afkortet. Tiden arbejder altså for jer her. Jeg synes derfor det er meget fint at lade det tage lidt tid, så længe hun er så lille som hun er og derfor have lidt tålmodighed lidt endnu :)
Rigtig meget held og lykke fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tisser i sengen
Over 13 % af danske børn har problemer med at tisse i sengen. Det svarer til, at tre elever i en almindelig folkeskoleklasse oplever en forstyrret nattesøvn med vådt nattøj og sengetøj.
Man ved at de fleste sengevædere er drenge og at tilstanden ofte er arvelig. Sengevædning er primært fysiologisk betinget og skyldes enten manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller for lille blære i forhold til barnets alder.
Langt de fleste børn vokser...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

