Annonce

Annonce

Svar: Ammestop eller ej


21. januar 2010

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Karen

Ernæringsmæssigt har din dreng ikke behov for mælken fra dig. Han kan spise fuldstændig almindelig mad, drikke vand og mælk af kop og behøver ikke længere hverken modermælk eller modermælkserstatning for den sags skyld.

Men amning er jo andet end 'bare mælk', det handler jo også om nærhed, kontakt og ikke mindst om at være sammen med sin mor på en god måde. Din dreng kan sagtens få nærhed og kontakt af sin far, der er ingen tvivl om at de to kan putte og kærtegne og have det rigtig dejligt sammen, ligesom du har haft det de foregående måneder. Men du skal jo også have det godt og når du spørger mig hvad din drengs behov er, så er det at have en glad mor, som har overskud og glæder sig over at være sammen med sit barn.

Hvis det at stoppe med amning er så stor en sorg for dig, hvis det er noget du savner så meget, at du går rundt og er ked af det, føler dig tilsidesat og du mangler en god måde at få det afsluttet på for at komme videre - ja så er det et problem at stoppe fra den ene dag til den anden. Ammestop forløber bedst, hvis både mor og barn er enige om det.

Der er i princippet ikke noget i vejen for at amme 1 gange i døgnet til din dreng er 2 år eller hvor længe du nu kunne have lyst til det. WHO anbefaler amning - gerne til barnet er 2 år, fordi risikoen for brystkræft falder, jo længere tid man ammer. For hver 12 måneders amning reduceres risikoen med 4,3%. Der er således også i forhold til mor nogle gode ting ved at langtidsamme.

Men man skal huske på at vi i DK ikke har behov for at amme i årevis, når det handler om børns sundhed. Vi har ikke problemer med rent drikkevand eller lignende og der er således ikke sundhedsmæssigt behov for at blive ammet i flere år, som der kan være i andre lande.

I Danmark også sådan, at vores ...


Annonce

... bryster en del af vores sexualitet og derfor vil det for mange være grænseoverskridende at amme et barn som er mere end 1½-2 år gammelt. Det er helt fint og acceptabelt at amme et spædbarn eller en baby, men når barnet når den alder, hvor man går hånd i hånd med mor ind og lægger sig i dobbeltsengen, så bliver det for mange grænseoverskridende. Simpelthen fordi det at ligge sammen i sengen og have så tæt fysisk kontakt forbindes med noget sexuelt i vores kultur…

Du skriver at din mand har presset lidt på for at få stoppet amningen og det er der sandsynligvis flere grunde til. Det ene er måske hans ønske om også at kunne putte jeres dreng og deltage mere direkte i dette, fordi jeres dreng ikke længere behøver amning. Det kan meget vel tænkes at far har følt sig sat i venteposition længe og nu endelig har mulighed for at komme på banen ...

Det kan også handle om at far måske har brug for at få sin kvinde, sin kæreste igen og at han synes det bliver lidt for trangt i dobbeltsengen med jeres dreng liggende der.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg tænker at det bedste man kan gøre er at sikre alles behov i en sådan situation, både barnets og forældrenes ...

Da du nu ikke har ammet i 5 dage og sandsynligvis mere, nu hvor jeg svarer dig idag og jeres dreng tilsyneladende trives rigtig godt med det, så lyder det som om at du skal lade den beslutning være som den er. Hvis din dreng var dybt ulykkelig og higede efter at få bryst, var situationen en anden, men det er han ikke, han virker til at acceptere det.

Det betyder ikke at du ikke stadig kan putte dig med jeres dreng, være der for ham, give ham masser af kys, kram og fysisk kontakt. Mon ikke du snart kan begynde at putte ham igen i stedet for at være forvist til sofaen ...

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Naturlægemidler - børn

Naturlægemidler er en særlig gruppe lægemidler, der ofte indeholder tørrede planter, plantedele, eller udtræk af planter.

Naturlægemidler er frihandelslægemidler, hvilket betyder, at de ikke behøver blive solgt på et apotek. Læge og apotek behøver således ikke at være involveret i behandlingen, og derfor kan naturlægemidler kun godkendes til behandling af "lettere sygdomme".

Naturlægemidler anbefales ikke til børn under 2 år uden lægens anvisning....

Læs mere i Babylex

CE-mærket

Se efter CE-mærket når du køber legetøj

Legetøj skal være CE-mærket. Det er en sikkerhed for at legetøjet opfylder en række krav til sundhed, sikkerhed og miljø. CE-mærket er fælles for Europa og det er Forbrugerstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen, der holder øje med at reglerne for CE-mærkning overholdes. Der foretages løbende stikprøvekontroller for at kontrollere at det legetøj, vi kan købe til vores børn, er i orden.

Du skal også være opmærksom på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce