Brev:
Diverse overvejelser vedr. udvikling

Kære Helen
Det er efterhånden ved at være længe siden, at jeg har skrevet til dig sidst, men jeg har igennem længere tid brændt inde med flere spørgsmål, så nu melder jeg mig på banen igen.
Min datter er nu 15 mdr. og trives generelt rigtig godt. Hun er meget kærlig, sjov og smilende - elsker fange- og gemmelege, tumlelege, musik osv.
Rent udviklingsmæssigt har jeg dog visse bekymringer - som sikkert er ubegrundede, men jeg vil dog gerne høre din mening alligevel.
Min datter begyndte at kravle relativt sent (og mestrer det stadig ikke helt - men kommer dog hurtigt frem) og hun går stadig ikke. Hun er for nyligt begyndt at øve sig i at stå selv (få sekunder - men hun synes det er rigtig sjovt og spændende, og er meget stolt når det lykkes), og kan gå rundt om et bord, hvis hun holder fast, samt ved vores hænder - men altså ikke selv endnu.
Jeg er opmærksom på, at børn godt kan være op til 18 mdr. før de går, og at jeg nok må prøve at stimulere hende noget mere sansemotorisk - men er der nogle gode gå-øvelser eller andet, du kan anbefale? Eller tror du vi skal prøve at få hende checket et sted (mest også pga. den mærkelige kravlen, hvor hun ikke får det ene ben med)?
Rent sprogligt synes jeg heller ikke, at hun er så godt med. Hun siger lyde, men ikke egentlige ord, som hun (tilsyneladende) vil have os til at forstå. Hun siger "mam"- som regel om mad, men hun siger f.eks. ikke mor el. lign.?
Nogen gange tænker jeg, at det er os, der er for dårlige til at tolke hendes sprog? Jeg synes vi læser meget for hende og fortæller, hvad vi foretager os i dagligdagen osv., men det er sjældent at hun forsøge at efterligne et ...
... ord. Hun kan tydeligvis forstå, hvad vi siger- kan f.eks. kravle ned fra sofaen, hvis vi beder hende om det, finde bamsen, kan forstå at vi skal på legepladsen osv. Men igen; er der noget særligt jeg skal være opmærksom på? Jeg vil mene hun har en ok hørelse eftersom hun reagerer på vores opfordringer. Hvad tænker du?
Hun har i de sidste par måneder tydeligvis gennemgået en stor udvikling i forhold til selvstændighed og demonstrerer tit, at hun har sin egen vilje - vil pludselig ikke sove, vil ikke i flyverdragten osv. Jeg synes, at vi forsøger at imødekomme hende og være forstående, bruge ord for at vise, at det er ok at hun er sur over noget etc. - og det er da også langt fra altid, at hun protester over f.eks. at skulle sove, skulle have tøj på eller lign.
Men det undrer mig at hun konsekvent græder/protesterer når vi skal skifte hende? Hun vil gerne lege på puslebordet, klædes af osv. - men hun vil absolut ikke ligge ned og få skiftet ble, blive vasket osv. - og snor sig efter bedste evne. Nogen gange er vi nødt til at være to det!
Er det en normal reaktion ALTID at protestere ved skiftning i hendes alder - og hvad kan vi evt. gøre for at få hende til at synes, at det er ok igen? Det har stået på i i hvert tilfælde én måned nu, både herhjemme og hos bedsteforældrene, men ikke i pasningsordningen? Prøver hun grænser af og er det bedst, hvis vi siger "jamen du skal skiftes, selv om du måske ikke har lyst lige nu" - eller hvad vil du foreslå?
Så frygteligt kan det jo ikke være at blive skiftet - men hun bliver tit så ulykkelig, at ikke engang sutten hjælper...
Jeg ser frem til at læse dit svar.
Mange hilsner
Pigens mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vuggedød - uventet spædbarnsdød
Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.
Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:
1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.
För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!
Tack
/Erika