Svar: Flossede negle
Kære Dorthe
Det er meget normalt at små børn har flossede negle på tæerne. De skyldes simpelthen at de bruger deres tæer, når de skubber sig omkring, drejer om deres egen akse, kryber, vender og drejer sig og kravler ...
Det er her en god idé at give hende små skindsutsko på fødderne (ala bobux) så hun kan støde fra med dem og ikke belaster sine tånegle helt så meget.
På fingrene skyldes det måske at hun piller meget. Måske har I et groft tæppe eller noget legetøj, som hun ofte ligger og piller i ... Det kunne være en forklaring her :)
Men derudover bør hun have stærke negle nu og det er vigtigt at medtænke om du via kosten kan styrke hendes negle lidt. Det er her vigtigt at medtænke ...
... kalk og det er vigtigt at hun får mælk (mme) nok hver dag. De fleste børn vil i din datters alder have behov for mellem 600-750ml mme dagligt af flaske og derudover den mælk der naturligt indgår i grød og mos. Hvis hun får det, er hun dækket ind med kalk og vitaminer.
B2-vitamin er vigtigt for vækst, hud, negle, hår, synet mv. og omsætningen af proteiner, fedt og kulhydrater kræver B2-vitamin. B2-vitamin får din datter via mælk (mme), men også via f.eks. fisk, ost, lever. Men også i grøntsager som f.eks. grønkål og spinat og forskellige slags bønner. Det er derfor en god idé at du medtænker disse ting i hendes daglige indtag af mad.
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder

