Annonce

Annonce

Svar: Gode ideer til sprogstimulering


24. januar 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære SV

Der er mange ting du kan gøre i hverdagen, for at stimulere dine drenges sprog :)

Det handler først og fremmest meget om at tale sammen. Du skal benævne de ting I ser, møder på jeres vej, du skal sætte ord på ting du gør og gentage det samme ord på forskellig vis. Ordet skal bruges forskelligt i sætningen, så barnet hører ordet brugt på flere måder.

Det er også godt at synge og danse. Det giver bedre sprog hvis man får fornemmelsen for rytme. Faktisk kan det godt fremme børns sprog at gå til en eller anden form for spil, hvis I har musikalsk legestue, musik og rytmik eller andet i Kommunen hvor I bor.

Det er vigtigt at læse bøger og det er her en fordel at læse bøger, som medinddrager barnet. Det kan være bøger hvor barnet skal kigge, løfte flapper eller lede efter en bestemt ting på et stort billede. Der findes mange rigtig fine børnebøger, hvor man leder efter ord, leder efter ting.

Fortællinger, historier, hvor drengene skal lytte og måske en gang imellem svarer på noget du spørger om "... og så kom slagen kravlende hen af jorden .... - hvad siger slangen? (ssssss svarer de så) og din fortælling fortsætter."

Det vil være rigtig godt at spille spil, f.eks. billedlotteri, hvor de skal finde billedet på deres plade og finde et tilsvarende billedekort og lægge det ovenpå.

Det er generelt en god idé at bruge billeder og du kan også lave en lille billedbog til dem, med billeder af dem selv, mor, far, bedsteforældre, børnehaven, bilen osv. Ting fra hverdagen som de kender og det er naturligt at tale om.

Børn elsker hemmeligheder og små æsker eller stofposer og det kan du udnytte. Du kan tage små ting, som de ikke ser, og putte i posen. Det kan være en bil, en kop, en æske rosiner, en tøjklemme, en elastik, en stor perle, en sut osv. En masse forskellige ting - du tager så en ting op, fortæller om den, spørger dem hvad det er osv. På den måde får I via leg sat ...


Annonce

... ord på forskellige ting fra hverdagen og at tingene er skjult og kommer op af posen pirrer til deres nysgerrighed.

Det vil også være en rigtig god idé at du taler med institutionen omkring drengenes sprog og om de synes I skal have fat i en talepædagog. Der er tilknyttet talepædagog til alle daginstitutioner og det kunne være fint at få en vurdering af hvorvidt dine dreng har brug for ekstra støtte her og hvornår det i givet fald vil være passende.

For tidligt fødte børn kan sagtens have en forsinket sprogudvikling, simpelthen fordi sprogcentret sidder i hjernen, som jo hos de meget fortidligt fødte har været udsat for en del ting, netop på grund af at de kom til verden før tid ... Hvad du bør forvente af dine drenge er derfor umiddelbart en lægelig vurdering.

Gennemsnitligt vil børn i 18-24 måneders alderen kunne:

Forstå enkle instrukser, de vil spørge "hvad er det?" og også gentage det svar de får. De vil kunne udpege ca 10 legemsdele, således at når du spørger "Hvor er din navle?", så vil barnet kunne pege på den.

Børn begynder også i denne alder at sætte små ord sammen, f.eks. "det bar" i betydningen "det er far". De begynder således også at kunne skelne mere mellem mig og dig, altså mellem sig selv og andre.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

De begynder at kunne sige deres eget navn og benævner også ofte sig selv med navn.

De har ofte et ordforråd på ca 200 ord, det betyder ikke at de taler meget, men det forstår rigtig meget af det talte sprog.

De begynder at udtrykke følelser lidt mere, f.eks. sur, glad eller "pigen græder".

De genkender billeder og kan finde ting du spørger om "Hvor er bolden?", de begynder ofte også at kunne skelne mellem stor og lille "Hvor er den store pige og hvor er den lille pige?".

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, det er nok en meget god målestok for, hvor dine drenge rent sprogligt skal være eller bevæge sig hen nu :)

Fortsat held og lykke.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Epiduralblokade ved fødsel

En epiduralblokade bruges til fødende kvinder, når man ønsker at smertelindre dem fuldstændig under f.eks. udvidelsesfasen, hvorefter man så kan trappe bedøvelsen ned, og den fødende kan presse sit barn ud. Det kaldes også en rygmarvsbedøvelse.

Man har på danske fødesteder idag mulighed for at få en "walking epidual", hvor den fødende har mulighed for at bevæge sig lidt mere. Den tager toppen af smerterne, men er ikke så kraftigt bedøvende, som en egentlig epiduralblokade er.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce