Annonce

Annonce

Svar: Søvn - lade ham skrige eller tage ham op?


24. januar 2010

Kategori:
Alder:
15 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej

Ingen børn skal ligge og skrige sig i søvn, børn der klynger sig til voksne for at falde til ro, har brug for at blive trøstet, holdt om og mærke at man er der. Det er ligeså voldsomt for et lille barn at få lov til at ligge og græde, som det er at blive slået. Derfor skal man lytte og tage sit barn op, præcis som du også gør.

Der kan være flere årsager til at din dreng vægrer sig mod at skulle sove, måske er tidspunktet du putter ham forkert. Hvis han ikke er træt nok, vil han naturligvis protestere mod at blive puttet for ingen af os kan sove på kommando. Det kender du også fra dig selv, hvis du går i seng fordi du ved at du bør sove, du skal til et møde i morgen og du skal være frisk. Hvis du ligger i din seng og tænker "jeg skal sove, jeg skal sove" så kan du med garanti ikke sove.

Derfor kan man ligeså godt gå op og vente på at man bliver træt nok, det er dybt frustrerende for både børn og voksne at ligge i sengen, hvis man ikke er træt nok.

Jeg giver nogle gange forældre det billede at der kører et søvntog. Forestil dig, at der kører et tog, som styrer ...


Annonce

... vores søvn. Det handler om at springe på toget, når det holder ved perron. Hvis I kommer for tidligt til toget, skal I vente noget tid på, at toget kommer. Det er frustrerende at vente, og det er frustrerende at ligge i sin seng og ikke føle sig parat til at skulle sove.

Man kan også komme for sent til et tog, hvor barnet bliver overtræt og igen ikke kan sove, men bliver frustreret og ked af det. Det handler altså om at springe på toget, når tiden er rigtig, og kommer I for sent eller for tidligt til toget, er der ingen grund til at blive liggende i sengen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når du derfor oplever at din dreng bliver ulykkelig, når du putter ham, så er løsningen nogle gange at tage ham med ind i stuen igen. Afbryde hele puttesituationen, lade barnet være aktiv og lege lidt eller måske bare sidde på skødet hos mor eller far og slappe af, kigge lidt ud i luften og atter mærke roen falde over sig.

Der går ofte 20-40 minutter, så kommer næste søvntog forbi og så er det en god idé at springe på dette og starte putningen forfra.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vestibulærsans

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....

Læs mere i Babylex

Gråd og børn

Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.

Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.

Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce