Brev:

Desperat efter søvn!

---

Kære Helen

Jeg skriver fordi jeg er ved at blive desperat for at få en ordentlig nats søvn og ikke ved hvor jeg ellers skal vende mig hen. Ønsker et nanny-børneopdragelses-program kom herhjem – men er helst fri for TV-holdet!

Nå, men min yngste dreng på snart 10 måneder har aldrig sovet igennem. Siden fødslen har han været vågen mange gange hver nat for at få en tår mælk, sutten eller vigtigst nærhed. Han mistede interessen for amningen for en måneds tid siden, så nu er mælken skiftet ud med vand i sutteflaske, men ellers er alt det samme. Han spiser godt om dagen og er en rigtig glad og sund dreng, men lige så snart det handler om søvn bliver han en lille ”terrorist”.

Den eneste måde jeg kan få ham til at sove er ved at ligge med ham i armene i vores seng. Når han så er faldet i søvn kan jeg for det meste godt liste mig fri og gå fra ham – til han altså vågner igen, så skal der puttes på ny. Det skal i øvrigt lige indskydes, at det kun er mig, der er god nok ved putte-tid, far kan ikke bruges, hvilket jo er til stor frustration for os begge. Far er kun god nok, hvis mor ikke er i nærheden, men det vil sige helt ude af huset…

Jeg har prøvet at sidde med ham til han falder i søvn og så ligge ham i egen seng, men selvom han sover tungt, vågner han på forunderlig vis altid og stikker i et skrig. Jeg har også prøvet at putte ham i sengen, mens han stadig er vågen, men der går ikke lang tid før han så også stikker i et skrig. I lang tid (ca. 2 måneder) prøvede vi at gå frem efter de råd der er i bogen ”Sov igennem uden gråd” med skemaer og det hele, men der var ikke rigtig nogen forbedring og til sidst gav vi op.

Vi har også prøvet en mildere version af ”Godnat og sov godt” (jeg går ikke ind for at man f.eks. ikke skal røre ved sine børn, når de er kede af det), men han bliver bare ved med at være ked og græde og skrige og det kan jeg jo heller ikke holde til. Desuden har han en storebror, som jo også gerne skulle sove (ham vender vi tilbage til senere). Jeg ved godt, at jeg er blevet hans usunde søvn-association, men ved ikke hvordan jeg skal bryde det mønster – har prøvet med sovebamse, putteble (som hans storebror er meget glad for) og søvndyssende lyde, men det er ham fuldstændig ligegyldigt.

Nogle gange når han vågner, er han nærmest utrøstelig og den sædvanlige vand, ...

---

---

... sut eller putten med mor er ikke nok. Han skal op og sidde i mine arme, så han sidder oprejst og nogle nætter har vi givet ham panodil, selvom vi ikke har kunnet mærke, at der skulle være noget med tænder eller feber eller andet. Panodilen har fået ham til at slappe lidt mere af (også inden den egentlig skulle gøre sin virkning) og efter et stykke tid er det muligt at lægge ham ned igen. Dette gør os jo lidt nervøse for om der skulle være noget galt, men som sagt er han ellers oftest glad hele dagen igennem.

Han har heller aldrig sovet særlig meget om dagen, det er ikke ofte han sover to gange på en dag og de gange han har sovet 2 timer eller mere kan vist tælles på en eller måske to hænder. Om dagen er han glad for at sove i sin barnevogn, hvis han lige bliver kørt i søvn. En kort overgang havde han en rutine med sin formiddagssøvn (9.30-11.00), men så holdt han op med at være træt på det tidspunkt og nu holder jeg nøje øje med hvornår han viser tegn på træthed.

Eftermiddagssøvnen har altid været et større problem end formiddagssøvnen, måske fordi det har været sværere med en rutine, da det tidspunkt jeg gerne ville putte ham og han viser en anelse tegn på træthed ofte falder sammen med at jeg skal hente den store i institution (han har kun 15 timer om ugen, fordelt på tirsdag-torsdag 9-14 – det kan desværre ikke ændres).

Mht. storebror så har han altid været fantastisk til at sove. Da han var tre måneder sov han igennem for første gang og det har altid været let at putte ham. Dvs. indtil nu! Jeg ved ikke om det har noget med alderen at gøre (han er omkring 2½ år gammel), men for tiden så er det at sove den største straf. Han laver en scene hver aften og vil have at en af os skal sove sammen med ham (måske fordi han er blevet bevidst om at lillebror sover sammen med os).

Mit drømmescenarie er at få den lille til at sove i sin egen seng – at han vågner i løbet af natten er jeg indforstået med – men bare ikke de 8 gange i løbet af en nat som vist stadigvæk er gennemsnittet.

Jeg har stadig nogle måneder inden jeg skal tilbage på arbejde og han skal på institution og jeg håber jo, at vi til den tid er kommet ind i en mere fornuftig rytme, men ved ærlig talt ikke længere hvad jeg skal gøre og håber på at du kan give en smule lys (og søvn til hele familien).

Med venlig hilsen
Eva

Læs Helens svar »

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---