Annonce

Annonce

Svar: Ofte utilpas - ændre rytme?


27. januar 2010

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Line

Der er ganske givet en sammehæng mellem din datters rytme og pylren i løbet af dagen og det ville sandsynligvis være rigtig godt for jer begge, hvis hun ville sove lidt videre om morgenen efter amningen kl 6 så dagen ikke startede helt så tidligt. Derfor er det en rigtig god idé at du fortsat tager hende over i din seng, ammer hende liggende og håber lidt på at hun en dag, så vil sove lidt videre.

Det er på samme måde også rigtig fint at du prøver at putte hende lidt senere til formiddagslur og gerne lidt senere dag for dag. Ved at flytte hendes putte tidspunkt med 15 minutter dag for dag kan du opnår det du ønsker at hun begynder at tage en formiddagslur i stedet for en morgenlur.

Men det er her vigtigt også lige at nævne, at din datter sover en del i løbet af dagen. Når man ser på hendes samlede søvn, så sover hun det hun skal i forhold til sin alder, men hun sover ofte næsten 5 timer om dagen og 10 timer om natten og det der kunne være ønskeligt var måske, hvis hun om dagen kunne nøjes med at sove 3½ time og om natten kunne sove 11½ time. På den måde ville hun så kunne sove til kl. 7-7.30 i stedet for som nu, vågne meget tidligt.

I takt med at du prøver at putte hende senere og senere, så er det også en god idé at du forsøger at holde fast i at hun ikke sover meget længe om dagen. Derfor kan det være nødvendigt at vække hende fra hendes lure. Det er naturligvis svært for dig at gøre, når du oplever hende pivet og til at have brug for søvnen, men det er nødvendigt hvis du vil ændre på hendes rytme ... :)

En plan for dagen, som du kan arbejde hen imod, ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng (jvf. ovenstående plan)

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop. I den ...


Annonce

... periode, hvor du forsøger at flytte morgenluren til en formiddagslur gives måltidet først efter lur. I takt med at hun kan puttes senere og senere, gives det før formiddagslur.

Ammes og puttes til formiddagslur 9.30-10 sover en time.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur kl. 13. Tidspunktet for denne lur ændrer sig naturligt også i takt med at tidspunktet for formiddagslur ændre sig, så hun fremover puttes et sted mellem 13-14. Sover her dagens længste lur - 2-2½ time

Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes også her lidt frugtmos og frisk frugt som om formiddagen, vand af kop.

Powernapper evt. 20-30 minutter, men denne lur forsvinder ofte her i 6 måneders alderen


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres igen med lidt ristede rugbrødsbjælker, agurk osv. i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes og begynder at kunne sove 5-6 timer til næste morgen tidlig uden at få mælk.

Det kan altså godt lade sig gøre at ændre på din datters rytme, så hun begynder at sove længere om morgenen. Det betyder at du skal gøre hendes nattesøvn længere ved at afkorte hendes dagssøvn og samtidig også arbejde på 2 lure + en evt. powernap om dagen, der ligger hensigtsmæssigt og passer til hele familiens rytme.

Jeg tænker derfor ikke at der er noget galt med din datter og at du skal opsøge en læge - for mig at se har din datter en rytme, som måske skal ændres lidt, for at I alle trives lidt mere :)

Mere mad i hånden, jvf. planen, vil naturligt også være interessant for hende. Der skal ske noget nu og hun skal være mere aktiv i sine vågne perioder :)

Håber ovenstående plan viser dig hvordan - rigtig meget held og lykke :) Fortsat god søndag!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Regntøj

Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.

Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.

Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...

Læs mere i Babylex

PKU

Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.

I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Tak for en fantastisk hjemmeside. Det er så dejligt at mærke, hvordan du virkelig sætter dig ind i hvert enkelt spørgsmål og du giver nogle rigtigt gode svar!

Tak fra tvillingernes mor


Annonce