Svar: 2 gangs fødende og bekymret om alt
Kære du
Jeg tror bestemt ikke at der er noget galt med dig, det hele er bare lidt overvældende lige nu og intet har rigtig vist sig at være som du havde regnet med, man kan vel sige at du flere gange er blevet overrasket det sidste år og det giver naturligt nogle tanker om fremtiden og hvordan det hele skal gå.
Samtidig har du en erfaring med dig om at det at blive mor kan være svært, når man ikke har en støtte i faren til barnet og står med det hele mere eller mindre selv. Selvom du nu har det godt og har en kæreste der støtter dig og glæder sig til den lille ny, så ligger angsten for at blive svigtet der jo stadig og måske er det der hunden ligger begravet ... jeg kan ikke ud af dit brev vurdere, hvordan du reelt har det og hvor meget du bekymrer dig.
Jeg kan se at man i din kommune via egen læge kan få tilbudt graviditetsbesøg af sundhedsplejersken og det synes jeg du skal bede om. Mit råd er derfor at du kontakter enten egen læge eller sundhedsplejerske med henblik på at få tildelt et graviditetsbesøg og ring allerede i morgen mandag. Det vil være rigtig dejligt for dig at tale med sundhedsplejersken om alle dine tanker og I skal også drøfte amning og hvormeget du denne gang skal kæmpe for det og hvornår det vil være okay at gå over til en flaske.
Der er ingen der ...
... siger at amningen skal være en kamp, det har hverken mor eller barn det godt med og amning er ikke for enhver pris. At få klarlagt lidt af dette før den lille bliver født, vil være godt for dig og kender sundhedsplejersken din holdning vil hun naturligvis også bedre kunne støtte dig, når I så efter fødslen mødes igen :)
Alle familier får tilbudt besøg af sundhedsplejersken - også selvom det er dit andet barn. Og man kan sagtens være novice, når det er 4-5 år siden man fik barn sidst :) Man er ikke nødvendigvis en mere erfaren eller bedre mor fordi man har mange børn - alle børn er forskellige og der er ingen der siger, at dit forløb denne gang vil være ligesom sidst.
Det er svært at være mor til to, det er svært at fordele sol og vind lige og man skal prioritere anderledes end man har gjort tidligere. Men det er også givende at være mor til to og man lærer utrolig meget af det - både som mor og som menneske. Du skal glæde dig til det, også selvom det bliver en stor udfordring og noget du ikke har prøvet før, for det har du jo ikke - du har prøvet at være mor til en, men ikke være mor til to ... :)
Så ring til lægen eller sundhedsplejersken i morgen og bed om at få et graviditetsbesøg hurtigst muligt.
Rigtig meget held og lykke med det hele, glæder mig til at følge jer fremover :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

