Svar: Imødekomme / afhjælpe ulvetimen
Kære Maja
Tillykke med den lille pige og velkommen til :)
Der er flere ting som spiller ind hos jer og jeg kan se på dit brev at du allerede har gjort dig mange gode overvejelser.
Det vil for det første være rigtig godt, hvis du kunne ændre rytme, så din datter stille og roligt begynder at få mælk inden hun skal sove. Faktisk må hun gerne lige nu få begge dele, altså få en flaske, når hun vågner og en lille flaske igen inden du putter hende. Der går forholdsvis lang tid imellem hendes indtag af flasker som det er lige nu og ifølge din plan får hun nogle gange måske kun 5 flasker i døgnet. Det er sandsynligvis derfor hun har brug for ekstra mad sidst på dagen og hun må gerne få 6-7 flasker dagligt med den alder hun har, så hun hele dagen igennem bliver fyldt lidt ekstra op.
Så prøv derfor om du kan give hende mælk når hun naturligt vågner og er tørstig/sulten, men giv hende også lidt at sove på. På sigt vil hun naturligt så blive mindre sulten når hun vågner og du vil kunne ændre lidt på tidspunktet du giver flasken mellem hendes lure :)
Det næste du næver er det med ro og ligge i et køligt rum og her har du faktisk også en vigtig pointe. Det vil være okay at du en gang imellem sætter hende ind i et tilstødende lokale, når hun skal sove, så der er lidt ro omkring hende eller sætter hende op på første sal (du kan have en babyalarm hos hende) Det er en god idé, fordi hun endnu ikke er i stand til at lukke lyde og støj ude og derfor hører alt.
Vi andre kan, hvis vi f.eks. hører radio synge med på en sang, men så kommer ...
... der lidt snak som vi ikke hører og så kommer der noget igen vi hører. Den evne til at lukke til og fra har din datter ikke og for at give hende ro og hjælpe hende med at sove godt, så vil det være fint at du en gang imellem stiller hende 'lidt afsides' - det kan også være i barnevognen udenfor - men det afhænger naturligvis af tidspunkt, vejr og vind :)
Det er fint at svøbe hende, brug liften så hun ligger under kaleche osv. så hun på den måde også får hjælp til at lukke sig lidt ind i sin egen lille hule og får lidt ro. Også en sut og en sutteklud ved ansigtet kan give ro og hjælpe hende med at blive skærmet.
I må også stadig meget gerne sidde med hende, vugge hende og går lidt rundt med hende. Det er helt naturligt at hun falder bedst til ro ved dette, det minder jo om tiden i livmoderen, hvor hun også følte sig omsluttet og blev vugget, når mor bevægede sig. I skal ikke være bange for at give hende dårlige vaner her - det er helt okay og helt naturligt at hun har brug for masser af fysisk kontakt og nærhed, når hun har lidt mavekneb og måske er lidt overtræt :)
Hjælp hende af med at bøvse godt i løbet af dagen, cykle med hendes ben, giv hende evt. et bad i løbet af aftenen, det at blive badet kan give hende ro i kroppen/maven og varmen fra badet vil bagefter sprede sig i hendes krop og give en ro, hvorefter hun så forhåbentlig sover lidt bedre igen. Giv hende mælk inden badet og giv hende mælk igen, når hun kommer op fra badet, svøb hende og put hende :)
Håber ovenstående hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Brystopereret
Mange kvinder bliver idag brystopereret. En brystoperation kan både være en brystreduktion, hvor man har fjernet noget af brystet og en brystimplantation, hvor man har gjort brysterne større.
Mange kvinder bekymrer sig om hvorvidt de vil kunne amme deres barn, når de er brystopererede og der er ikke andet at gøre, end at se hvad tiden bringer. Nogle kvinder vil fint kunne amme, det afhænger meget af operationsmåden. En del kvinder ammer delvist, giver altså bryst og supplerer med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

