Annonce

Annonce

Svar: Ked af vuggestue


28. januar 2010

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære bekymrede mor

Tak for din fine beskrivelse af din lille dreng :) Det lyder som om at det er lidt svært for ham at være i vuggestuen lige nu og det lyder desværre som om at personalet der, synes det er lidt problematisk, hvilket jo ikke gør tingene bedre ...

Jeres dreng har en alder nu, hvor han naturligt begynder at opleve mere modstand. Det er modstand fra jer og andre voksne, når I siger "Nej!" eller "AV!" eller holder fast i ham fordi han ikke må løbe ud på vejen. Det er også modstand fra børnene i vuggestuen, de skubber til ham, hiver ham i håret, tager legetøjet fra ham, nogle bider måske ... Der er en masse ting, som gør at verden pludselig er lidt sværere for ham at tackle og det skal man naturligvis anerkende.

Det er helt normalt for hans alder og udvikling og man oplever det ofte i 18-20 måneders alderen, ofte ser man det også ved at barnet sover dårligt i denne periode, vågner om natten med gråd eller skrig og har brug for tæt fysisk kontakt for at kunne falde i søvn igen ...

Det er en spirende farefornemmelse som fortæller ham at det at gå i vuggestue ikke bare er sjov og ballade, det er faktisk nogle gange temmelig svært og det er naturligvis hårdt at erfare dette. Det skal man have forståelse for og det skal derfor være naturligt og tilladt at han søger de voksne lidt mere i denne periode og har det bedst med at ...


Annonce

... sidde lidt på skødet. Det er rigtigt at jeres dreng opnår noget ved sin høje gråd - han opnår at blive taget op og få lov til at mærke den farlige verden lidt på afstand og fra et trygt skød. Der er han i sikkerhed - og er det et problem? Det synes jeg ikke!

Jeg synes faktisk du bør tale med pædagogerne om hvordan du oplever situationen og at du bestemt ikke mener at din dreng er udspekuleret og mangler grænser osv. Det er ikke rigtigt, at du skal gå og have ondt i maven over at aflevere ham. I skal begge være trygge ved at han afleveres der.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Jeg synes du skal bede om en samtale, for at få ro på og tilliden skabt mellem jer alle. Det handler ganske givet om at man kan sige tingene på mange måder, der er jo forskel på om man siger "han er så pylret, han vil hele tiden sidde hos mig" og gør det til et problem end om man siger "Han kan godt være ked af det, men får han lov til at sidde hos en voksen, så går det bedre". Ofte handler det om dårlig kommunikation, når der er sådanne oplevelser mellem forældre og pædagoger ... og her er man nødt til at tale sammen.

Og så hold fast i det du ved og føler er rigtigt. Din dreng er ikke udspekuleret og han har naturligt farefornemmelse lige nu og får naturligt anfald af fortvivlelse. Det er en del af han udvikling og han skal naturligvis anerkendes og støttes så godt som muligt.

Held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fennikel, Fennikelte og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.

Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.

Det anbefales...

Læs mere i Babylex

Håndudmalkning

Hvis man har brug for at malke mælk ud til sit barn, så kan man gøre det med håndudmalkning. Når man bruger sine hænder, skal man være ekstra opmærksom på hygiejnen - men ellers er håndudmalkning normalt den mest skånsomme form for udmalkning af brystet.

- Begynd med at vaske dine hænder og klem en lille smule mælk ud af brystet, som kasseres.

- Malk ud i en ren skål, som mælken let kan sprøjtes ned i

- Læn dig forover, massér brystet blidt ned mod...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tak for at du er til.

Det føles som en dejlig livline at have dig og din hjemmeside, når man er usikker på ting og sager. Man vil jo så gerne gøre alt godt for sit barn:-)

Mor til dreng på 5 måneder


Annonce