Brev:
Tackling af hysteri og vågner om natten.

Hej Helen.
Tak for dit gode svar forleden. Rart at vide, at det er en normal opførsel fra vores datter. Var helt bange for, at vi pludselig havde gjort noget forkert.
Jeg har dog lige et par ting jeg gerne vil have uddybet.
Når vores datter får disse "anfald" hvor hele verden ramler for hende, hvordan tackler vi det så?
Hvis det er fordi hun vil have noget, og hun ikke får hendes vilje da, så prøver vi at sige at vi godt forstår hende, men at sådan er det nu en gang. Og så kan vi som regel ignorere os ud af problemet.
Men hvis det f.eks er med bleskiftning, tøjskiftning o.l. hvor der bare ikke er noget at diskutere, hvad gør vi så. Hun er fuldstændig lukket af for at vi siger, at vi forstår hende osv. Hun virker overhovedet ikke til at høre efter. Og hun forsøger heller ikke at sige, hvorfor hun bliver så sur.
Ofte ender det med, at vi nærmest må holde hende, og tvinge en ren ble, eller hvad det nu lige er, på hende. Og det er ikke så rart. Vi føler nærmest vi gør overgreb på hende.
Er det slet ikke i orden i de tilfælde, at tale med store bogstaver, da vi synes den opførsel er helt ude af proportioner (det hjælper sjældent at forsøge at berolige hende ved f.eks at putte). Eller må man "aldrig" skælde ud i opdragelsen?
Det andet jeg vil spørge om er, at hun i perioder (gerne der hvor hun generelt er lidt i hys-periode) vågner om natten og græder. Det er helt uvant for os, så vi ved ikke lige hvordan vi skal tackle det. Hun holder altid op med at græde, og ligger bare roligt i hendes seng - vi behøver ikke ...
... engang at røre/tale med hende - vi skal bare være der. Men straks vi gør tegn til at vi vil gå i seng igen (og det er lige meget om det er mor eller far) så starter sirenen igen. Vi har så taget hende med ind i vores seng, og så går der et split-sekundt og så sover hun hele resten af natten uden en lyd.
Skal vi bare tage hende ind til os, og så er den potte ude, eller skal vi tage kampen op med hende, at hun SKAL blive i sin egen seng og sove? Det virker jo meget tydligt som om, hun bare har brug for at høre os/tryghed.
Jeg tænker bare lidt, om vi måske kan vænne hende til at vågne, og komme ind til os? Og da det ikke er noget vi er vant til, synes jeg jo det er lidt et skridt frem og to tilbage.
Når hun kommer ind til os om natten, så ligger hun ikke imellem os, men i den ene side af sengen. Hun har næsten en hel voksenmadras selv. Hun rører ikke ved os. Hun har en junior seng.
Vi har ikke plads til en madras på gulvet i soveværelset, men alternativt kunne vi lægge en madras ind på hendes værelse, så en af os kunne sove på den - og hun derved - måske - ville blive i hendes egen seng.
Vi går igennem hendes værelse, for at komme ind i vores soveværelse, så det er næsten som om vi sover på samme værelse.
Jeg synes det er forunderligt, at de små mennesker kan sådan fuldstændig ændre opførsel/personlighed fra den ene dag til den anden. Det må sandelig også være svært for dem at være i selvstændighedsperioden.
Hvornår slutter sådan en periode typisk, da jeg kan forstå at det er helt normalt for en 2½-årige?
På forhånd mange tak.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Øjne og syn hos baby
Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.
Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.
Dit barn har...
Rødbede
Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.
Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.