Svar: Vil ikke sove mere kl. 02.30
Kære Liselotte
Nu hvor jeres dreng har været syg, så har han måske sovet lidt mere om dagen end han plejer og det betyder at han så vågner om natten, fordi han ikke føler behov for at sove mere ... Det er derfor vigtigt at du forsøger at holde hans søvn om dagen på et minimum, så dagen er aktiv og natten er til at sove i :)
Jeg har tidligere fortalt jer om det dyk vi har om dagen og det pop-up vi har om natten og der været inde omkring den cirkadiske rytme. Det spiller også ind på hans natlige opvågninger og "vil ikke sove mere", og det er her vigtigt at han nu kun sover en lur dagligt og at han ikke sover mere end ca 2 timer. Jeg vil ikke komme nærmere ind på dette, da det er beskrevet i et tidligere brev til jer :)
Derudover lyder det også som om at jeres dreng har et stort tryghedsbehov. Du fortæller at hvis I er på bænken hos ham, så sover han godt og når I tager ham op, så putter han sig ind til jer og falder til ro med det samme.
Det er naturligvis vigtigt at anerkende at han lige nu har en alder hvor han har brug for ekstra fysisk kontakt og nærhed. Det er vigtigt at du putter med ham om dagen og det er vigtigt at du prioriterer at sidde lidt hos ham, når han skal sove om aftenen. Tale lidt med ham om hvad der er sket i løbet af dagen, både de gode og de mindre gode ting. Børn i denne alder, ...
... vil naturligt have en masse tanker og ubearbejdede oplevelser, han mangler jo stadig ord til at fortælle dig, hvad han har oplevet om dagen og det er svært at sove, når hovedet myldrer med tanker. Det kender du også fra dig selv, du kan ikke sove, hvis du ligger og spekulerer ...
Derfor kan det nogle gange hjælpe at sætte sig hos ham, og tale lidt om dagen "da du stod op til morgen, spiste du morgengrød, umm grød smager godt. Så kørte vi i vuggestue, hvor du legede med ... Så faldt du og slog dit knæ, AV, det gjorde ondt og så ..." Alt muligt, hvad der nu er sket. Det er godt at få talt lidt om det hele og få ro på.
Du skal også være sikker på at han ikke er sulten, når han vågner om natten. Efter en periode med sygdom er appetitten måske ikke så stor og han kan godt vågne, fordi han egentlig har brug for mad i maven. Du kan prøve at give ham en banan og et glas mælk og se om du derefter kan få ham til at sove videre igen - det virker nogle gange og er okay i en periode. Men man skal helst ikke komme ind i at han begynder at spise om natten ...
Så det er stadig en god idé at give ham en portion grød som en del af putteritualet, så du sikrer dig at han er fyldt rigtig godt op til natten og at alle muligheder for at sove godt er sikret :)
Håber du kan bruge lidt af dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fedtcreme - fedtprocent
Der findes rigtig mange forskellige cremer på markedet, og til behandling af børneeksem er det en god idé at vælge fedtcreme. Jo højere fedtprocent cremen har, jo mere fedtet og klistret vil den ofte være - og dermed også for mange mere ubehagelig. Derfor er det en god idé at vælge så fed en creme som muligt, som samtidig virker behagelig - og til behandling af børneeksem i ansigtet er det ofte en god idé at vælge en creme med en fedtprocent omkring 30-40%. Det er ofte også en god idé at...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

