Brev:
Natteroderi og farsyge

Hej Helen
Normalt går det rigtig godt med vores lille pige, som nu er 1 år (født 17.01.09), men her på det sidste er jeg blevet desperat efter at forstå hvad der foregår i hendes kønne hovede.
Hun startede i dagpleje d. 1 november, og fik en langsom indkøring, da jeg stadig havde noget barsel at bruge af.
Hun virker glad for det, selvom hun græder ved aflevering.
Men lige siden hun startede i DP har hun hostet grimt, især om natten. Hendes natlige søvnrytme, som egentlig var rigtig rigtig godt, er blevet helt vildt dårlig - selv når hun ikke hoster.
Vi har været ved lægen, som snakker om astmatisk bronkitis, men de er ikke sikre.
Hendes normale rytme (og det som vi prøver at holde) er flg.
6:00 - op, spise havregrød med os og i DP kl 7:00
8:00-9:30 - sove 1 time ca.
Mad i DP - frugt o.lign
Middagsmad i DP - rugbrød, pålæg o.lign.
ca. 12:45 - middagslur ca. 2½ time
Hentes ved 15 - 15:30 tiden
Spise hjemme - youghurt, pasta fra dagen før, brød m. pålæg eller hvad der lige er. Især hårdkogte æg er et hit.
Småspiser lidt indtil aftensmad. Vil kun have lidt af gangen, f.eks. grove kiks, rosiner, frugt.
18- 18:30 - aftensmad, det vi andre får, som hun kan tygge, hvilket er næsten alt med hendes 12 tænder. Og en fin appetit.
19 -19:30 - Halv el. kvart af sin elskede godnatflaske m. sødmælk (ups, nok ikke godt), nattøj, tandbørstning og godnat.
Normalt sover hun hurtigt (5 minutter) og hele natten, men nej. Siden 2 ugers ...
... juleferie og DP-start igen, har hun vågnet hver nat, nogle gange hver time og kaldt på os. Vi prøver nu at vænne hende til sit eget værelse, men pg.a. hendes førnævnte hoste, vil jeg helst ligge på gulvet i værelset ved siden, med døren åben så jeg kan høre hende. Og da vi ikke altid slapper af sammen om dagen, endte det med at både mig og manden har sovet på gulvet i en uge (dog købte vi luftmadras efter 3 hårde nætter ;0) )
Da hun skal være storesøster omkring d.30 april, er det vigtig for os at vi får styr på værelset og søvnen nu.
Er der noget som vi åbenlyst gør forkert? Eller noget vi kan prøve (udover selvfølgelig at følge alle lægens råd om hendes hoste)?
Hun er normalt meget nem og glad, men hendes temperament træder mere og mere frem. Især når hun ikke sover nok om natten. Og hun vil bare have sin far. Mor er overhovedet ikke okay, når far er i nærheden. Hun græder når han går, og vil kun trøstes af ham hvis han er i rummet - og det er da ret ubehageligt for mig, at jeg ikke er god nok for hende, medmindre jeg leger vildt, hvilket jeg jo ikke kan i min tilstand.
Er det "bare" aldersbetinget eller kan du hjælpe os med at få styr på hele søvnscenariet igen?
Og jeg vil også lige nævne at det har hjulpet på nogle områder at flytte hende til eget værelse. Nu sover hun noglegange selv videre efter lidt klynk, eller får skrigeture som er noget helt nyt.
Hvis det er relevant, så har hun en absolut favoritbamse, som hun ikke kan sove uden.
Med venlig hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.