Svar: Vil ikke sove eftermiddags lur
Kære C.
De fleste børn på din drengs alder vil kun have behov for at sove 2½ time i løbet af dagen og da din dreng sover dette om formiddagen, så er det helt naturligt at han ikke kan sove igen om eftermiddagen. Samtidig har han dog brug for et afbræk sidst på dagen, han kan ikke klare at være vågen i så mange timer, som der går mellem at han vågner fra sin formiddagslur og til du putter ham om aftenen og jeg kan godt forstå han bliver pylret og overtræt :)
Derfor er du nødt til nu at ændre lidt på hans rytme, så han ikke sover så lang en formiddagslur. Prøv om du kan dele formiddagsluren i 2 så han om formiddagen kun sover 45-60 minutter og over middag så puttes til en middagslur, hvor han så sover 1½ time. Det vil hjælpe jer begge rigtig meget.
Det er fint at I sover sammen, det gør ikke spor og det er godt tænkt at dette virker trygt og rart for jer begge, som situationen er og har været :) Men at sove sammen er ikke ensbetydende med at din dreng skal have bryst hele natten og det er vigtigt at du nu stopper med det. Du må gerne amme ham inden han skal sove, men han skal slippe brystet og trille om på siden og sove videre derefter. Altså lige registrere, at han nu falder i søvn ved siden af dig.
Når han vågner senere og søger brystet, så lægger du dine hænder på ham, beroliger ham, vugger ham evt. lidt imens han ligger ved siden af dig, kærtegner ham osv. og lader ham mærke at du er der - men bryst skal han ikke længere have!
Hvis han kun vil brystet så må du give ham det, men gør det kortvarigt og træt brystvorten ud af munden på ham ligeså snart han er blevet beroliget. Igen kan han trille om på siden og sove videre og stille og roligt skal han lære helt at undvære brystet.
I stedet for brystet kommer altså dine kærtegn, beroligende ord, din nærhed - men det er ikke lig med at han også skal have mælk.
Han bør kun amme 2 gange dagligt med den alder han har nu. Det er amning inden han skal sove og så en gang mere. Den sidste amning kan ligge sen aften eller tidlig morgen, hvad du nu finder bedst for at I begge kan ...
... få en rolig nat.
Da I skal flytte og der sker en masse i jeres liv, så synes jeg at du skal give ham så lidt ændringer som muligt - en ting af gangen. Derfor skal du putte ham som du plejer sammen med dig, amme ham og få ham til at sove stille og roligt. Så skal han lære at sove uden at få bryst hele natten og når han har lært det kan han begynde at sove i egen seng og på eget værelset. Som sagt - en ting af gangen :)
En plan for dagen ser nu således ud:
Morgen 7-8: Øllebrød med svesker, vand af kop.
Formiddag 9.30: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.
Formiddagslur kl. 10, sover 45 minutter (uden amning)
Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleret med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, rejer, ½ hårdkogt æg, evt. lidt grøntsagsmos (det må godt være mos fra glas) så du er sikker på at han er fyldt godt nok op. Vand af kop.
Puttes til middagslur (uden amning) ca kl. 13.30 og sover her 1½ time, det er en god idé at lægge turen i barnevognen her :)
Eftermiddag 15.30-16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, lidt tykmælk med revne æbler, banan, rugbrødsdrys, vand af kop.
Aften 18: Mad som du spiser - spaghetti, lasagne, risretter, kød og fiskeretter af forskellig slags. Der skal være mos, grøntsager, sovs og kød eller fisk. Mad i hånden og mad der gives med gaffel/ske. Vand af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød inden han puttes så du er sikker på at han ikke går sulten i seng. Har han fået grød inden, så behøver han ikke brystet så meget!
Ammes og puttes til natten 19.30-20
Sen aften / nat: Amme en enkelt gang inden I står op næste morgen.
Som du kan se skal der altså ske nogle ændringer nu og jeg kan sagtens forstå at overskuddet ikke er så stort. Derfor er du nødt til at tage en ting af gangen og det er helt fint at tage tingene i etaper. Så først lære at sove uden brystet hele natten, så lære at sove i egen seng på eget værelse. Og dagsrytmen er du også nødt til at ændre, hvordan skulle gerne fremgå af ovenstående :)
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Jeg bliver nødt til at skrive igen, for at fortælle, hvor glad jeg er for at du har den her hjemmeside!
Det er så fantastisk at have et sted, hvor der er en faglig person, men også utroligt omsorgsfuld, som gider at høre og svare på alle de bekymringer og tanker man har som mor. :-D
Kærlig hilsen
Camilla, snart mor til to

