Brev:
Bedsteforældre – hysteri ved afsked

Hej Helen,
Som du måske husker fyldte Victoria 3 år i december (hendes lillebror Sebastian er nu 13 mdr) og hun er også startet i børnehave. Jeg synes, at hun på det sidste har gennemgået mange forandringer og har måske problemer med at takle nogle af dem...... hun smed bleen i august, og har ikke haft et eneste uheld siden, så det er ikke et problem – hun har sutten KUN når hun sover til middag og om natten; det er hun også indforstået med, så det er hellere ikke et diskutionsemne.
Victoria har et utroligt stor ordforåd af sin alder og taler i hele sætninger. Hun forstår mange ting, så vi taler meget med hende om tingene.... forandringer, hendes følelser o.l.
Det er svært for mig at forklare, men siden hun er startet i børnehave er hun pludselig blevet ’ældre’ i sin adfærd og er blevet meget mere snedig.
Det største problem i øjeblikket er bedsteforældrene. Victoria er det første barnebarn (fra begge sider) og har i 3 år været meget forkælet og har været 100 % i centrum. Hun har MEGET sjældent fået et nej, og har altid været en mester i at manuipulere bedsteforældrene til at gøre hvad hun vil og når hun vil. Vi (forældre) har observeret, at Victoria ikke har meget respekt for hvad bedsteforældrene siger, og det slags adfærd bryder vi os ikke om - vi vil jo gerne have, at hun skal opføre sig ordentligt og har derfor snakket med bedsteforældrene om.... vi synes, at det fra bedsteforældrenes side er på tide, at de ...
... sætter grænser for Victoria.
Det er de så stille og roligt begyndt med, og det bryder Victoria sig aldeles ikke om – når hun ikke får sin vilje begynder hun at komme med hysteriske udfald (nogle hun ikke har haft før...... ved ikke hvor de kommer fra).
Bedsteforældrene kan ikke få hende til at falde til ro.... – de kan ikke klare, at hun skal være så ked af det, og de ved helt ærligt ikke hvordan de skal håndtere hende - og så ender det tit med at de giver efter alligevel.
Afsked plejer at være de værste...... når vi skal hjem efter en hyggelig aften eller hvis hun har været der alene og vi henter hende går hun fuldstændig i baglås og bliver totalt hysterisk. Jeg kan slet ikke tale med hende, så det ender med at hun får tøj på (imod hendes vilje) og bliver smidt ud i bilen. Det er så træls og vi bliver allesammen ked af når hun flipper sådan ud. Når vi så er kommet hjem og hun er faldet til ro siger hun, at hun er ked af at hun ikke har været sød og hun er ked af at hun ikke fik sagt farvel.
Så ender det med at vi ringer til bedsteforældrene, og hun snakker med dem og undskylder og siger at hun elsker dem. Over for os lover hun at hun nok skal være sød, for man må jo ikke være en slem pige...... vi bærer ikke nag, og taler ikke mere om det. Men det samme gentager sig gangen efter......... har du nogle forslag til, hvordan vi bryder disse hysteriske anfald???
På forhånd tak for dit råd.
Med venllig hilsen
Renata
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to