Brev:
Mad og mælk - 9 mdr.

Hej Helen.
Det er efterhånden længe siden, at du har hørt fra mig :) Det er kun et godt tegn, for det er generelt gået RIGTIG godt med Naja..
Nu hvor hun runder de 9 mdr har jeg dog nogle spørgsmål til indtag af mad og mælk. Det er nemlig sådan, at jeg er begyndt at løbetræne, og det har sat min mælke produktion ned. Derfor er der kun mælk til amning morgen og aften - hun gider ikke amningen om eftermiddagen længere, så vi trives begge med de 2 resterende amninger. Jeg har ikke lyst til, at hun skal til at have flaske nu - kun 3 mdr før den alligevel skal pilles fra hende igen :o)
Hendes dag ser ca sådan her ud, hun vågner alt imellem 6 og 7.30:
Morgen: Havregrød m/kanel eller frugtmos, lavet på ren mælk/MME spiser ca 1/2-3/4 dl, dertil vand i kop
Formiddag: Amning
Puttes til formiddagslur og sover 1 1/2-3 timer.
Middag: Rugbrødshapsere (bondebrød) med smørbart pålæg, grøntsagsmos (bliver tilbudt det, og spiser ganske lidt - det er normalvis hapserne der er sjove), vand i kop. Sidder selv med en riskiks eller andet. (Hvilke ideer har du til at sidde med selv - det skal være noget, som hun godt må tygge i, for hun har 5 tænder, så der bliver altså bidt stykker af - så det er ikke kun for at træne motorik og dulme ømme gummer, at hun får noget at sidde med!)
Eftermiddag: En lille portion sødmælksyoghurt med moset frugt i, gerne banan, som hun er helt pjattet med. Vand i kop til.
Puttes til eftermiddagslur og sover 1 1/2 time.
Aftensmad: Spiser stort set vores mad, pasta, frikadeller, lasagne, pasta med kødsovs, mosede kartofler med sovs, boller i karry, mosede grøntsager osv. Tit bliver pasta og ...
... ris blendet sammen med sovs og MME, fordi hun ikke kan kapere det. Vand i kop til.
Aften: Godnatgrød, øllebrød m/MME. Får jernpulver iblandet i en lille del af det. Spiser godt, gerne 1 1/2 dl. Vand i kop til.
Amning ca 20.30 og godnat kl ca 21. Og så sover hun for det meste natten igennem, enkelte gange vågner hun og får en sut eller lidt vand, og skal måske lige have en krammer :o)
Lige for tiden bøvler vi med lidt maveproblemer, hun har lidt tynd og lys afføring. Hun spiser lidt mindre (vil ikke have brødhapsere og havregrød - kaster det op igen :(, men foretrækker frugt, øllebrød, yoghurt, lidt A38 m/frugtmos mm), men drikker og humøret er for det meste ok. Hun sover igennem, så hun har ikke ondt-ondt. Det er dog noget, jeg vender med lægen, hvis det fortsætter. Men normalvis har hun ingen problemer med maven.
Men når hun op på det mælk, som hun skal have, eller skal jeg - når maveproblemerne er på retur - igang med lidt sødmælk? Hvornår kan jeg lave hendes grød på sødmælk? Hun får ca 3 dl MME om dagen nu i maden + hun får en portion sødmælksyoghurt og så de 2 amninger. Lyder planen for dagen ellers nogenlunde alderssvarende?
Hun tager ikke så meget på. Hun er en lille aktiv pige på ca 8 kg og 75 cm (ved fødslen 4010 og 53 cm), men hun får selvfølgelig ekstra fedt stof i maden. Hun startede på kurven over gennemsnittet og ligger vel nu på gennemsnittet eller lige under, fuldstændig ligesom storesøster, så jeg er ikke så nervøs :o) Mine piger har været "store" ved fødslen, men de er ikke så store, når de vokser op :o)
Det var vist det, jeg havde for nu. Ser frem til dit svar.
Kærlig hilsen
Najas mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Legetøj til baby og børn
Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.
Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine