Svar: Utilfreds hele dagen
Kære mor
Når børn græder meget og er utilfredse dagen igennem, så kan det være fornuftigt at se på kostens sammensætning samt jeres rytme for dagen. Netop med den alder jeres datter har nu, så er hendes naturlige lyst til at putte i munden og smage på ting ikke særligt stor, hun spiser ofte mindre end tidligere og spiser langt mere selektivt.
Min umiddelbare tanke er derfor at jeres datter måske har brug for mere sufficient kost, for at få stabiliseret sit humør og at I skal være opmærksomme på at hendes blodsukker skal holdes stabilt hele dagen igennem.
En plan for dagen ser således ud:
Morgen 7: Vågner og starter dagen med en portion havregrød, sødmælk af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop.
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, makrel, tun, rognguf, sildepostej mv. Rester fra aftensmaden, det kan være pasta, frikadeller, grøntsager - kartoffelbåde eller kogt gulerødder, ærter, majs. Det kan også være agurk, rød peberfrugt eller lignende, der gives som tilbehør til brøddet. Vand af kop
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med lidt frugtmos, friske bær, rugbrødsdrys, lidt müsli eller lignende, ½ banan eller anden frisk frugt, ½ bolle med smør, ost. Vand af kop
Sen eftermiddag 17.30: imens du laver aftensmad, kan hun tilbydes lidt forskelligt grønt, agurkestænger, rød peberfrugt eller lignende ligesom til frokost
Aften 18.30: Aftensmad som I andre spiser, ris, pasta, kød, fisk, sovs af forskellig slags, grøntsager. Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert og sødmælk af kop.
Puttes til natten med en kop mælk og evt. en banan ca kl. 20
Som du kan se af denne plan indgår der fortsat rigtig mange måltider og meget 'rigtig' mad. Det er vigtigt at spise sundt og godt for at gøre humøret stabilt.
Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en ...
... bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.
Det er vigtigt at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret.
Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.
Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker.
Min umiddelbare tanke omkring pylrede, utilfredse og brokkende børn er derfor at man prøver at gennemtænke, hvad barnet indtager af mad og drikke i løbet af dagen, om kosten kan sammensættes mere hensigtsmæssigt og at man så vidt muligt tilbyder vand som tørstslukker.
Når det er sagt, så har din mand også en vigtig pointe i at udviklingen spiller ind. Det at hun ikke har lært at gå er naturligt et irritationsmoment og i takt med at hun bliver mere og mere mobil vil hun naturligt også blive gladere. Det er frustrerende at ville - men ikke kunne :) Men det er jo netop også dette der gerne skulle motivere hende til at komme igang med at bevæge sig mere, hendes frustration skulle gerne give det sidste skub i den rigtige retning.
Derfor er det naturligvis også vigtigt at I hjælper hende med at blive mobiliseret og bruge sig selv motorisk. Har I en gynge? Det vil være rigtig godt at gynge hende hver eftermiddag - flyverdragten på og ud i haven eller på legepladsen og gynge i en babygynge, som hun kan sidde i.
I det hele taget er det at komme ud også rigtig godt til at bedre humøret. Efter en lang dag i dagpleje, så er overskuddet ikke så stort og at være ude i den friske luft og lege, blive trukket på en kælk, tage brød med til ænderne osv. kan være rigtig godt sidst på dagen, så er livet mere til at overskue for alle :) Så at ilægge en udendørs tur sidst på eftermiddagen kan gøre det hele mere overskueligt for jer alle.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Barselshotel
Barselshoteller findes både på sygehuse og i privat regi.
Kravene til at komme på et offentligt barselsehotel er forskellige. Nogle steder barselshotellet for flergangsfødende, der har haft en ukompliceret graviditet og fødsel, andre steder er det til førstegangs forældre, der har brug for lidt ekstra tid, inden turen går hjem. På barselshotellet vil både mor og far typisk kunne være til stede hele døgnet og personalet kan tilkaldes, ved behov for hjælp.
På et...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

