Annonce

Annonce

Svar: Søvnproblemer om dagen


3. februar 2010

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Sanne

Det lyder som om at I har fået jer en lille pige, der springer alle rammer for 'hvad børn normalt gør' og som om at I et eller andet sted er nødt til at leve med det ... :)

Som du selv er inde på, så mener jeg ikke at 1-2 flasker i døgnet er nok til en pige på 7 måneder og over 8 kg. Hendes væskebehov er stort, som min. skal hun have 850ml dagligt og det lyder ikke som om at hun er nær det ... Hendes manglende indtag af mælk kunne sagtens være en faktor som påvirker hendes søvn og gør at hun sover kortvarigt.

Hvorom alting er, så har I jo ikke brug for en masse forskellige retningslinier og da I har børnelægen i Tyskland inde over, så må I tro på at lægen der ved hvad han taler om og følge de lokale råd. 'For mange kokke fordærver maden' som man siger og der er ingen grund til yderligere forvirring. I har alle brug for ro på, så meget ro som muligt.

Det lyder fantastisk med et "Schrei-Ambulanz", noget tilsvarende har vi ikke i Danmark ... men det kunne der godt være behov for :) Det lyder som nogle rigtig gode råd I har fået der og det lyder også som om at jeres datter har rigtig god gavn af at blive skærmet, svøbt, vugget, hoppet med osv. Det er super fint, det I her fortæller og I skal ikke have det dårligt med at bruge disse metoder, - det er også vigtigt at prioritere at hun får sin søvn.

Hun sover mindre end gennemsnittet men ikke så lidt, at det burde påvirke hendes udvikling negativt. Det vil dog være helt relevant at du giver hende 3 lure dagligt, også selvom hun nu er 7 måneder gammel. Det er nødvendigt fordi hun sover så korte lure som hun gør og det er utilfredsstillende for jer alle, hvis eftermiddagen bliver for lang, hun bliver overtræt, grådlabil osv. fordi hun ikke får sin lur om eftermiddagen. Så jeg synes du skal give hende den med god samvittighed, det lyder som om at hun har brug for den.

Du fortæller at det nogle gange hjælper at du lægger dig med hende og det synes jeg også du skal tillade dig selv at gøre. Det vil være super fint at sove middagslur sammen, fordi du så kan give hende sutten, lægge hænderne beroligende på hende og lulle hende videre i søvnen, hvorefter hun så sover 30-45 minutter mere. Det kan være guld værd for jer begge to og der er noget ganske udmærket i at ...


Annonce

... give hende en rytme, hvor hun vender sig til at sove en lidt længere lur. Det er ikke dårligt at hjælpe hende til dette ved at lægge sig med hende hende.

I forhold til at hun sover bedst svøbt og tæt omsluttet og det at skulle sove i sin vogn, har du så forsøgt med en sovepose, altså en slags voksipose? Jeg tænker at det må være godt for jer, hun kan puttes i posen indenfor, flyttes til sin barnevogn og falde i søvn der. Posen vil omslutte hende og give hende fysisk ro.

I forhold til planen for dagen og det faktum at jeg synes hun skal have flere flasker, så tænker jeg også at det vil være rigtig godt, hvis du kunne give hende 4 måltider skemad nu. Det vil være fint, hvis hun morgen og eftermiddag får grød - f.eks. havregrød, øllebrød eller flerkornsgrød og at hun til frokost og aften går grøntsagsmos med kød eller fisk. På den måde får du hende fyldt ekstra op til natten og får en god fordeling af de forskellige fødevarer, så hun sikres så meget variation som muligt.

Mit forslag til en dagsplan vil normalt se således ud - her lavet efter dine angivne tider:

Tidlig morgen 04/05: Flaske og sover videre

7.00-7.30 Vågner

Morgen 8-8.30: Havregrød, vand af kop.

9.30 Puttes til formiddagslur


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

10.15 Frugtmos (jerntilskud hvis hun ikke får min. 400ml mme dagligt) frisk frugt i hånden, vand af kop.

Frokost 12.00: Grøntsagsmos med kød eller fisk, rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Det kan være hjemmelavet mos eller mos fra glas svarende til alderen. Vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur kl. 13-13.30

Eftermiddag 15: En lille portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Sover sin powernap - når hun sover så lidt om dagen som hun gør er det relevant at powernappe lidt igen her.

Aften 18.30: Aftensmad, som er mere og mere familiemad. Grøntsagsmos med kød eller fisk, ris med lidt sovs, kogte blomkål eller broccoli at bide i, en kartoffelbåd, lidt laks moset ned i grøntsagerne, indmaden af en frikadelle, lidt sovs osv. som smager af noget, Vand af kop.

Flaske og puttes til natten kl. 20

Sen aften 23-24: Flaske og sover videre til næste morgen tidlig

Jeg håber at ovenstående tanker og plan hjælper videre på vej, rigtig meget held og lykke med hende :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Insemination

Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.

Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.

Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Vi vil bare sige dig tusinde tak!! Det er uvurderligt, at du findes og giver så mange gode råd! Men det bedste er, at du er så anerkendende i dine svar om alverdens små og store problemer hjemme i de små familier. Det er en rigtig rar følelse, at man ikke behøver holde sig tilbage, når man skriver til dig, fordi du aldrig dømmer i dine svar. Så tusinde tak for en fantastisk brevkasse!

Hilsen drengens forældre


Annonce