Annonce

Annonce

Svar: Bedstevennen flytter børnehave


4. februar 2010

Kategori:
Alder:
4 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Kristine

Det er rigtig dejligt, når man oplever ens barn have en bedste ven, det betyder rigtig meget for både barn og voksne. Og det gør ondt helt ind i hjertet, når man oplever at de må skilles af forskellige årsager.

Desværre er det sådan livet er, vi er ikke garanteret vores bedste ven hele livet. Vigtigt er det dog, at give muligheden og det er derfor rigtig godt, at I har aftalt at de to drenge fortsat skal have kontakt og lege sammen når det en gang imellem kan lade sig gøre.

Venskabet mellem drenge er ofte lidt anderledes end venskabet mellem piger. Hvor pigers venskab bygger meget på indbyrdes ligheder, så bygger drenges venskab ofte på en bestemt leg eller aktivitet. Det samme ses ofte hos voksne - mænd spiller fodbold sammen med deres venner, hvor piger sidder og snakker over en kop te med deres veninder ...

Jeg nævner dette fordi det kan være en måde at få din dreng til at lege med andre drenge på - altså finde ud af hvad type leg han godt kan lide at lege og tale med ham om, hvem der måske også leger den slags leg eller hvem der måske er god til at lege en leg, som din dreng gerne vil lære. Måske er der allerede nogen i børnehaven, som kunne være gode muligheder her. Og det er rigtig vigtigt at du gør det muligt for ham at lege med de andre.

Inviter de andre drenge hjem på skift og ...


Annonce

... se om ikke der er 'legepotentiale' der :) Gør noget aktivt, tag dem med i skoven, på kælkebakken, bag nogle boller, hjælp dem til en sjov dag, hvor de begge nyder det og har det sjovt.

Det tager tid at finde en ny ven, en fortrolig som man leger ligeså godt med og det er okay at savne sin gamle ven. I skal naturligvis møde jeres dreng i det savn han føler og anerkende dette. I skal finde styrke i at det kan være super godt at have venner som er uden for det miljø man normalt færdes i. Det er godt at have en som 'står uden for' og som tager ens parti, en man kan være fortrolig med og som er der, uden at man er sammen hver dag.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Bruddet mellem din dreng og hans bedsteven er kommet nu og sådan er det. Det kunne også være kommet, når de skulle i skole eller senere hen - det er svært at undgå og der er ingen garantier - familier flytter, bliver skilt osv. og børn vokser op i en tid, hvor bedstevenner nogle gange forsvinder. Er det virkelig et venskab der betyder noget, så kan det dog godt fungere på afstand og som jeg læser dit brev, så skal de ikke bo meget langt fra hinanden. De vil stadig kunne ses en gang imellem - måske overnatte en enkelt nat hos hinanden i sommerferien ... Sådanne små aftaler kan også gøre det hele lettere at komme igennem :)

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce