Brev:
Lege selv - 4 år
Hej Helen.
Mange tak for dit brev, det var en stor hjælp og gav mig troen på at det er ok ikke at sidde på gulvet og lege fra morgen til aften.
Men jeg har dog stadig lidt flere spørgsmål til det samme emne så håber det er ok :)
Du skrev til mig sidst at Liva sikkert foretrækker voksen legen for her får hun "sin vilje" og det tror jeg bestemt du har ret i, da hun er en meget viljefast pige, der gerne vil have tingene på hendes måde. Og det er selvfølgelig også lettere end at lege med andre børn som ikke bare bøjer af og giver hende ret.
Jeg har aldrig tænkt på det på den måde, så det var en øjenåbner.... tak for det!!! :)
Herhjemme prøver vi stadig at Liva skal lege lidt selv, men jeg tror jeg mangler redskaber til hvordan jeg hjælper hende i gang, uden at det bliver en kamp.
Når vi har leget efter hun kommer hjem fra børnehave siger jeg fortsat at nu skal jeg gøre noget anden fx lave mad eller vaske tøj.... hun bliver til budt at være med og nogle gange vil hun og andre gange ikke... og det er helt ok. Problemet kommer så ved at hun bliver sur og plager i et væk om jeg gider lege nu eller nu eller om 2 min.
Jeg prøver så at sige at nu skal mor lige ordne fx vasketøj og at hun fx kan lege med perler, tegne osv. Tit siger hun nej og går rundt og bliver lidt sur og skulle hun ...
... sige ja forventer hun med det samme at jeg sidder og kigger på.
Efter dit råd lader jeg hende "kede sig" for at se om hun selv kommer i gang, men synes tit at hun begynder at lave "ulykker" fx drille lillesøster smide ting på gulvet, for at få min opmærksomhed. Hvad skal jeg så gøre? For jeg vil så nødigt give hende opmærksomhed for det negative hun gør.... da jeg er bange for det bliver selvforstærkende og hun gør det for jeg skal se hende.
Min kæreste bøjer tit af overfor Liva og sidder og leger med hende i timer... og ja jeg mener i timer :) Det gider jeg simpelthen ikke for at være ærlig, og mener heller ikke det er rimeligt, når vi nu har 2 børn.
Jeg har det simpelthen så dårligt når jeg siger til hende at hun skal lege selv eller mor kan ikke lige nu, for jeg er bange for at hun føler jeg ikke gider hende, så synes situationen er lidt svær. Problemet er det samme når vi er nede ved min mor og far hvor hun også konstant søger en voksen der vil lege. Min mor som er børnehaveleder siger også at hun synes Liva er meget kontakt søgende i forhold til andre børn på hendes alder, så tror ikke bare det er mig der er pylleret.
Håber du endnu en gang har nogle gode råd om hvordan vi kan komme videre. Uden at det bliver en kamp og at Liva føler sig afvist... hvis det er muligt.
Hilsen Stinna
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Ærter
Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.
Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.
Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.
Ærter indeholder protein, samt...
Flaskegivning
Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.
Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.