Svar: Lege selv - 4 år
Kære Stinna
Jeg tror det er vigtigt at du siger til dig selv, at det ofte ikke handler om at lege, men om at være sammen. Derfor tænker jeg at du skal øve dig i ikke at give forskellige tilbud, men invitere din datter med i den aktivitet du nu er igang med.
Det vil sige, at når du f.eks. skal ordne vasketøj, så skal du invitere hende med i dette og ikke sige "så kan du lave perler imens ...". Valget står mellem at lave noget praktisk sammen med dig eller finde på noget selv.
Der er ingen tvivl om at din datter laver ulykker og driller sin søster fordi hun derved får opmærksomhed og negativ opmærksomhed er jo bedre end ingen opmærksomhed ... Det er derfor også vigtigt at I prioriterer jeres store pige og laver ting sammen med hende - men det behøver altså ikke være leg på hendes præmisser 2 timer af gangen. Og du er nødt til at fjerne den skyldfølelse som du har, når du ikke leger med hende.
Du skriver at du er bange for at hun føler at du ikke gider hende, men det er netop dette du skal undgå ved at invitere hende med i det du laver. Borddækning, vasketøj, madlavning osv. Ligesom det også er tilladt bare at sidde sammen, du sidder og læser avisen og hun må gerne sidde ved siden af dig og spise lidt mad, kigge i en bog eller lege med sin dukke. Du inviterer hende til at være sammen med dig og derved viser du hende at du gerne vil hende - men du vil ikke lege med hende. Du kan altså godt afvise lege uden at afvise hende.
Når I er hos dine forældre eller venner og hun ønsker at lege med voksne, så er det naturligvis fordi hun er ...
... vant til at I gerne vil lege med hende. Hun har en forventning om at I vil det uanset hvor I er og hvad I laver. Det er her helt okay igen at forklare hende at I ikke vil lege. Hun er velkommen til at sidde sammen med jer, tegne en tegning, lave nogle perler eller lignende, ligesom I også må sørge for at medbringe noget legetøj, spil eller andet som er interessant for hende. Det er jo naturligt trættende at høre voksne sidde og tale sammen og når vi har brug for det, er vi nødt til at sikre en eller anden form for aktivitet for børnene.
Det handler altså meget om at du siger fra på en anerkendende måde, tilbyder hende en anden måde at være sammen på og viser hende at du gerne vil hende. Det er lidt ligesom da hun var to år og også ville bestemme det hele, men naturligt nogle gange måtte få nej.
Det er stadig frustrerende ikke altid at få sin vilje, men det hører med til livets læring og du gør hende en bjørnetjeneste hvis du lader hende bestemme at I skal lege og hvad I skal lege og hvornår - hver dag og i flere timer. I skal naturligvis være sammen, men det skal også være rart for alle parter at være sammen :)
Så når du siger nej til leg, så kan du f.eks. sige "jeg vil ikke lege nu, men jeg vil rigtig gerne høre hvad du har lavet i dag" og sæt hende så på køkkenbordet og snak med hende imens du laver mad - eller hvad du nu er igang med.
Du er nødt til at markere hvad du vil og ikke vil, præcis ligesom hun også markerer sig - og så må I se om ikke I kan mødes på midten ...
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Amning og medicin
Når du spiser og drikker, så går det du indtager via din blodbane over i mælken og vil således blive overført til dit barn. Derfor er det meget vigtigt at du taler med din læge, hvis du har behov for at tage medicin, når du ammer dit barn.
Der kan være mange grunde til at man får medicin, når man ammer. Der kan være behov for smertestillende, der kan være behov for antidepressiv medicin, antibiotika og mange andre ting og der findes næsten altid præparater, som kan tages selvom...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.
Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!
Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.
Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!
De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.
Familien S

