Svar: Kan ikke få al den mad i hende
Kære bekymrede mor
Jeg ved godt at jeg har mange måltider i mine madplaner og at det for nogle børn (og forældre) kan være svært at opfylde dette ... Men når jeg ser din plan for dagen, så er jeg dog ikke bekymret, jeg synes faktisk det ser ret fornuftigt ud!
Din datter er en stor pige på over 9 kg. Det betyder at hun naturligt har et stort væskebehov, som skal dækkes, men samtidig må du også tro på, at hun har en god evne til at regulere sit behov selv. Når hun drikker mellem 50-100ml mme efter lidt grød eller mos, så er det rigtig fint. Det er netop den ekstra væske hun så behøver.
At hun ikke har taget så meget på den sidste tid er normalt, hun kan ikke blive ved med at vokse i samme hast. Man siger normalt at børn fordobler deres vægt de første 5-6 måneder og 3 dobler deres fødselsvægt når de er 12 måneder. Når man har et barn der allerede i en alder af 6 måneder vejer over 9 kg, så vil hun naturligt ikke kunne blive ved med at tage ligeså meget på og man vil opleve at vægten stagnerer lidt. Det er helt fint ...
... og det vigtigste er at hun virker glad og til at trives.
Jeg synes ikke du skal fjerne skemaden for at give mere mælk, som du beskriver jeres plan nu. Hvis hun får 500ml mme dagligt, så er hun dækket ind med jern, vitaminer osv. og derudover får hun jo også vand af kop som også må dække lidt af hendes væskebehov. Du må holde fast i at hvis du tilbyder hende 150ml og hun så kun drikker 100, ja så er det hvad hun har brug for .. mere kan du ikke gøre lige nu.
Og så må du naturligvis sikre dig at hun tisser godt og at urinen er klar - det er et godt tegn på at hun får den væske hun har behov for :)
Prøv også at give hende en anden type mme for at se om hun drikker mere hvis hun får en anden smag. Det er jo naturligt lidt trættende altid at få det samme og børn kan sagtens blive trætte af mme ...
Så ro på, din datter lyder til at trives og tro på at hun har en sund og naturligevne til at tage, når du tilbyder. ½ dl. grød, vand af kop og 50ml mælk derefter er bedre end kun at give det ene.
Rigtig meget held og lykke!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Tilstoppet tårekanal
Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.
Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.
Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

