Svar: Småtspisende pige
Kære Anne
Nu hvor din datter er et år synes jeg ikke hun skal have 3 flasker dagligt. Jeg ved godt at dette går imod længens råd, men hvis du vil have din datter til at spise mere sufficient mad, så er det vigtigt at hendes mælkeindtag sættes ned. Mælk mætter og vil naturligt tage pladsen og lysten fra den øvrige mad og 500-600ml mme dagligt, synes jeg er for meget for hendes alder.
Min umiddelbare tanke er en flaske dagligt, men en overgang kan vi godt blive enige om 2, da lægen har rådgivet om vigtigheden af mme ...
Mit forslag til en dagsplan ser således ud:
Morgen: Havregrød, lavet med sødmælk og smørklat, sødmælk af kop.
Formiddag: ½ bolle med smør, ost og gerne frugt som nu, vand af kop.
Puttes til formiddagslur uden flaske - hvis hun får flaske her fjerner det appetitten til frokost.
Frokost: Rugbrød med forskelligt smørbart pålæg og det er her vigtigt at medtænke fisk, det kan være makrel i tomat, tunsalat, rognguf eller det kan være rejer, muslinger eller lignende. Derudover også gerne rester fra aftensmaden, det kan være kogte ærter, majs, gulerod, en kartoffelbåd osv. Det er også vigtigt at hun får kød af forskellig slags, gerne ½ hårdkogt æg - så mere variation jo bedre. Vand af kop.
Puttes til middagslur og her kan der gives en flaske i en overgang. Den ligger passende her, fordi hun så har fået både morgenmad, formiddagsmåltid og frokost inden hun fylder sig med mælk.
Eftermiddag: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt. En lille portion tykmælk med rugbrødsdrys, mysli, frugtmos, revne æbler eller banan, vand af kop. Skal ikke have mme om eftermiddagen - det fjerner appetitten fra aftensmaden
Aften: Familiemad som er almindelige ...
... børnevenlige retter, det kan være pasta med kødsovs, boller i karry, lasagne, frikadeller af kød eller fisk, kylling, fiskefilet i ovnen med tomat og parmesan, laks med pesto .. hvad som helst at I selv spiser. Vand af kop.
Hvis hun ikke har spist ret meget til aften, så kan I give hende lidt grød at sove på, det skal indgå som en del af putteritualet.
Puttes til natten med en flaske mme som nu
Det handler meget om at give hende mange små og hyppige måltider dagen igennem og ikke om at hun skal spise meget på en gang. Det er også meget vigtigt at give hende så meget variation som muligt og så skal I som sagt holde mælkeindtaget nede.
Hun skal tilbydes naturlige fedtstoffer og proteiner via maden og ikke kun via mme. Når du skal tilføre hende fedt, så må det meget gerne være de flerumættede langkædede fedtsyrer. Det får hun gennem fisk og helst fede fisk. En makrel- eller tunmad kan f.eks. være en god idé.
Hun skal have smør på brøddet, sovs til maden osv. Det vil også være godt at det er sødmælksprodukterne du vælger, når du giver hende yoghurt og lignende, du kan give hende sødmælk eller letmælk at drikke og på samme måde kan du med fordel vælge de lidt federe ostetyper - hun må f.eks. gerne få en flødehawarti :o)
Proteiner er vigtigt for væksten. Proteiner findes især i kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg og hun må også gerne få omelet og lignende til sin frokost. Og det er vigtigt at hun også spiser kød, giv hende også gerne leverpostej, pate og lignende som kan smøres på brøddet.
Jeg håber ovenstående hjælper videre på vej, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Svangerskabsforgiftning
Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.
Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.