Annonce

Annonce

Svar: mmm mmm mmm


6. februar 2010

Kategori:
Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Dorthe

I 8-10 måneders alderen, ofte i den alder hvor barnet begynder at kravle, vil man ofte opleve stor motorisk uro og lidt mere mor-syge end tidligere.

Barnet vågner flere gange om natten, protesterer mere og mere over at skulle sove og barnet er i det jeg kalder for separationsfasen. Hun øver sig i at bevæge sig ud på egen hånd, øver sin separation fra jer rent fysisk og for at kunne gøre dette er hun også nødt til at føle sig ekstra tilknyttet. Derfor oplever man i denne periode en tilnærmelse og en frastødning - hvor hun på den ene side virker omklamrende og vil op og når hun så tages op, så vil hun ned igen ...

I denne alder rokker mange børn også med kroppen, især når de skal sove - men de kan også gøre det når de sidder og leger. Mange børn begynder her også at vokalisere deres rokkende bevægelser og barnet godt sige lyde som uuhhhuuhh eller uummuumm mange gange om dagen - både når de sidder og leger, sidder ved bordet i deres stol, eller er i deres seng. Nogle børn tager fat i tremmerne i sengen og sidder og vipper og rokker imens de holder fast og gentager den der monotome mmm-lyd.

I denne alder begynder barnet også at ...


Annonce

... kommunikere mere verbalt og pludrer i stavelser, det er små ord som da-da eller ma-ma og lyde som mmm mmm kan også være en måde at barnet fortæller at maden smager godt, at barnet er tørstigt eller sultent. De lyde du oplever i øjeblikket handler altså om den alder din datter lige nu går igennem, det ses især i 8-10 måneders alderen og handler om en fase :)

Der er ingen tvivl om at 'tegnsprog' virker til små børn og at børn via tegn bliver i stand til at kommunikere hurtigere til deres forældre end de normalt vil gøre sprogligt. Man har i mange år brugt 'tegnsprog' til børn som man ved vil være sent sprogligt udviklede - f.eks. børn med downs syndrom og det har haft stor effekt og gjort at disse børn har lært at kommunikere med deres omgivelser langt før de ellers ville have kunnet det.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er blevet mere og mere normalt at bruge tegnsprog eller tegn til tale, babytegn osv. til børn - også raske børn og det virker. De bliver faktisk ret gode til det. Problemet er at det jo ofte kun er forældrene eller pædagogerne der kender tegnene og derfor forstår hvad det er barnet siger ... :)

Rigtig meget held og lykke og også god weekend til jer :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Nysgerrighed børn

At være nysgerrig er den egenskab, der giver barnet nye erfaringer, og dermed får barnet til at udvikle sig og blive mere intelligent. Små børn er født som små forskere, der er rigtig gode til at undre sig over ting de møder og være nysgerrige på den verden, der omgiver dem.

Et barn skal derfor ikke stoppes i at udforske verden, men skal have lov til at undersøge og bibeholde sit naturlige anlæg for nysgerrighed. Det lille barn skal således opfordres til at føle, gribe, smage og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dit svar ang. vores datter. Jeg tror virkelig, at du ramte plet med dit svar!

Mor til sensitiv pige på 4 måneder


Annonce