Brev:
Fra 2 til 1 lur?

Kære Helen.
Tak for dit sidste svar vedrørende nedtrapning af flasker. Med din hjælp er natflasken nu væk, så mangler vi bare de to sidste, og det kommer jo nok.
Nu er jeg her så igen med endnu et spørgsmål. Hvordan ved jeg, at Eddie (født 30-12-08) kan gå fra 2 lure til 1 lur om dagen?
Som det er nu, sover han stadig 2 lure om dagen, og det er også helt fint, for jeg tror, han har brug for det. Men i takt med at han kan holde sig vågen længere imellem lurene, så forskydes aftenputningen jo også. Så nu er det ved at blive en lille smule sent om aftenen, synes jeg.
Hans dag ser således ud i forhold til søvnen:
7:00 Han står op.
10:00-12:00 Han sover første lur (den har altid været længst om morgenen).
15:00-16:00 Han sover anden lur.
20:30 Han sover til natten (og det GØR han stor set - hurra).
Hans anden lur kan godt være lidt svær, da han er mindre træt her end om morgenen. Nogle gange sover han lidt ...
... senere, men jeg lader ham aldrig sove længere end til 16:15.
Jeg kan ikke putte ham før 20:30 nu. Han er bare ikke træt nok, tror jeg. Selvom han måske kun sover en kort eftermiddagslur, så er det som om, man altid skal tælle timer fra det tidspunkt, han vågner, rettere end at tage i betragning at han måske kun sov en halv time - hvis du forstår?
Jeg vækker ham ret tit fra hans lure og håber at det er OK.
Men hvordan ved jeg, hvornår han kan gå fra 2 lure til 1 lur. Jeg ville jo helst gøre det gradvist ved at rykke formiddagsluren lidt af gangen, men så rykker eftermiddagsluren vel også, og så bliver det vel senere og senere, at han går i seng om aftenen?
Egentlig går det fint i øjeblikket, men jeg vil bare gerne kunne forberede mig på det med 1 lur. Har du nogle gode råd til, hvordan jeg skal gøre det, når den tid kommer (og hvordan ved jeg, når tiden er kommet?).
Tak som altid igen - igen!!!!
Kærlig hilsen
Sanne.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Babyalarm
Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.
Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.
De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.