Svar: Min datter er begyndt at slå
Hej med dig
Din datter er så gammel nu og taler så fint, at hun ikke behøver slå for at få sin vilje eller vise sin frustration. Det skal der naturligvis sættes en grænse for og det er derfor ikke okay at hun tager legetøjet og smider det i hovedet på lillebror.
Når hun gør noget sådan, så skal du reagere med det samme og hun bør få det der hedder en time-out. Det vil jeg komme ind på senere. Først tænker jeg, at det er rigtig vigtigt at I er opmærksomme på at hun lige nu føler lillebror som en stor rival - det er derfor det ofte går ud over ham.
I skal naturligvis sørge for at jeres datter får den opmærksomhed hun har brug for, I skal sikre jer, at hun i forhold til sin lillebror og den jalousi og magtkamp, der kan ligge der, er sikker på at I synes hun er noget ganske særligt. Hun må ikke tvivle på at I elsker hende fordi hun er den hun er. Det at føle at man har værdi, det at føle at der i mors hjerte er en ganske særlig plads til en fordi man er den man er - det giver selvværd og har man selvværd, så kan man klare rigtig meget og vil også bedre kunne finde roen i sig selv, når verden går en imod.
Det er vigtigt at I ikke skælder hende for meget ud eller stiller for store krav. Når man er god til at tale og sætte ord på sine tanker og følelser som du skriver, at jeres datter er, så kan man hurtigt komme til at forvente lidt for meget af hende og stille lidt for mange krav. Hun forventes måske at kunne tage flere hensyn end hun reelt er i stand til og når det så er svært for hende, så får hun måske skæld ud - hvor hun i stedet skulle mødes og have mere forståelse ...
Prøv generelt at tale stille og roligt med hende, og bed hende lade være med at smide med tingene. Sæt jer ned sammen med hende og se om I kan tale lidt om reglerne for, hvordan det er at være hjemme hos jer. Prøv om I kan få hende til at sætte lidt ord på, hvad der sker, når hun bliver sur og gal og smider med tingene og se om I derved kan undgå at det kommer så vidt. Det er godt, hvis man kan komme tingene lidt i ...
... forkøbet nogle gange.
I skal tale med hende om at der er regler i jeres hjem, ikke kun for hende, men også for jer og for lillebror. Tal med hende om at det er helt okay at hun synes lillebror er irriterende nogle gange, I skal legalisere dette, men tal også med hende om hvordan man så må sige fra på en anden måde end at skubbe, slå ham eller smide legetøj i hovedet på ham.
Fortæl hende at hun må komme til jer og bede om hjælp, når det bare bliver for meget. Og så må I tale med hende om at I måske nogle gange er nødt til at bruge en time-out.
Time out bruges normalt kun, hvis en rolig advarsel til barnet ikke har været nok, eller hvis barnet har gjort en anden bevidst ondt. Time-out anbefales normalt også kun til børn fra 5 års alderen og så siger man at den tid barnet er på værelset bør max være 1 minut antal år barnet er. Altså et barn på 5 år, kan blive sendt på værelset i 5 minutter. Samtidig skal man så også være lige uden for døren, så barnet ved at man stadig er der.
Når barnet sættes på værelset skal det have en forklaring: "Jeg sætter dig herind fordi du smed legetøjet i hovedet på lillebror. Man må aldrig gøre noget, som gør ondt på andre". Jeres datter skal altså mærke at her gik hun tydeligt over stregen. I har talt om at det ikke er okay at reagere sådan, at hun skal hente jer, når hun har brug for hjælp osv. og man må ikke gøre noget der gør ondt på andre. Når man gør det, så kan man ikke være sammen, så må man være for sig selv et øjeblik indtil man kan finde ud af at være sammen igen.
Men husk at fordi hun stadig er så lille som hun er, så er det begrænset, hvor meget I kan forlange og hun vil stadig reagere meget impulsivt og vil ikke kunne overholde særlig mange aftaler. Husk på at hendes reaktion mod lillebror måske skyldes at hun mangler jeres opmærksomhed og at I måske stiller lidt for store krav. Husk på at hun skal føle at hun har værdi, at hendes selvværd skal styrkes - alt dette skal være i orden, før I begynder at give hende time-out.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

