Annonce

Annonce

Svar: Sut - hvordan begrænser vi det ?


8. februar 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Kære Rikke

Tillykke med at I venter en lille ny, det lyder rigtig dejligt med et lille sommerbarn :)

Det er generelt en god idé at begrænse brugen af sutten i løbet af dagen netop ved at holde fast i at hun kun får den, når hun skal sove eller hvis hun er meget ked af det, har slået sig eller lignende.

Hvis en langsom nedtrapning hos jer betyder at sutten skal gives i bilen, når hun ser tegnefilm osv. så er det fint, men prøv at trappe ned stille og roligt, så den tilsidst kun bruges når hun skal sove.

Det vil være rigtig godt, at sutten har en fast plads at ligge på, således at sutten bliver skoldet, lagt i sin æske og jeres datter så fortælles "nu ligger sutten der, klar til når du skal sove!" og der bliver den så.

Når hun så vil se tegnefilm og har brug for noget i sin mund, har brug for at sutte fordi det beroliger hende, så giv hende i stedet en gulerod, eller et frugtfad med lidt æble og appelsinbåde, så kan hun gnaske lidt i det og på den måde afledes fra sutten og fra sine fingre.

Når jeres datter har brug for sutten efter dagen i vuggestuen, så handler det sandsynligvis ikke om et suttebehov, men om at have behov for nærhed. I har været adskilt hele dagen, hun har savnet dig og det er ikke et suttebehov der skal dækkes, men et behov for lige at sidde lidt på skødet, blive holdt om og få et stort knus. Det er således vigtigt at vurdere, hvornår hun reelt har brug for at få noget i munden, og hvornår det egentlig er noget andet, der er brug for :)

Når sutten på et tidspunkt skal helt væk også om aftenen, så skal den også her erstattes af et andet hyggeligt ritual, f.eks. en godnathistorie og en dejlig blød bamse at putte med. At skulle væk med sutten handler altså om at give barnet noget andet i stedet, som er mindst ligeså godt ...


Annonce

... og på sigt bedre :)

Det vil også være en god idé at læse lidt bøger om det at sige farvel til sin sut. Det kan være lettere at læse om et barn i en bog og 'tale om den anden' end at skulle tale om sig selv og på den måde kan man stille og roligt godt få drejet samtalen ind på barnets sut og at behovet for den måske ikke er så stort mere.

Af børnebøger findes der mange muligheder:

"Gi´mig så min sut!" af Tony Ross, om den lille Prinsesse (kendt fra TV) som ikke vil af med sin sut.

"Farvel sut" af Ulrik T. Skafte, om Tobias der altid har haft en sut, men nu er han 3½ år og sutterne skal hænges på suttetræet til julemanden og det er ikke let.

"Jeg vil have min sut" af Kathleen Amant, om Anna der ikke må få sut, far og mor siger at hun kun må få sutten, når hun skal sove - men så kan man jo hugge lillebrors ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Eller "Lykkesutten" af Uri Orlev, om Jonathan der elsker sin sut også selvom mor og far siger han er for stor. En dag kommer onkel på besøg og han har en sut i en kæde om halsen - en lykkesut.

Og mange mange flere, - en tur på biblioteket og I er hjulpet godt på vej:o)

Tal også med hende om hvem I ellers kender der bruger sut og hvor sutterne er henne. Nogle børn giver jo sutterne til en onkel, andre til tandlægen, julemanden, nogle hænger sutterne på et suttetræ som ofte står flere offentlige steder ... Måske har jeres datter selv en idé om, hvad der skal ske med sutten, når hun er færdig med at bruge dem.

Og så må I se hvad der sker når der kommer en baby ind i huset. Måske vil det øge jeres datters behov for sut i en periode, måske vil det være det, der for hende til at droppe sutten helt, fordi sutter er for babyer - det må tiden vise :)

Håber I kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke!

Rigtig god weekend:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Parforhold

Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.

Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce