Svar: Mælk, gedemælk
Kære dig fra UK
Du har fuldstændig ret i at der er stor forskel på hvordan man anbefaler at børn spiser og drikker i forskellige lande og som udlandsdansker kan man godt blive forvirret.
Jeg vil dog meget gerne give dig mine tanker med på vejen og fortælle dig lidt om hvad vi anbefaler i Danmark og hvorfor og så må du så bruge det du synes at disse råd og selv vælge til og fra.
Det vil være rigtig godt at du nu stopper helt med at give din dreng flaske. Han får som det er lige nu for meget mælk i løbet af dagen - både gedemælk, mælkeerstatning, yoghurt, fløde osv. og det tager pladsen og lysten væk til den egentlige og mere sufficiente mad. Dertil kommer at det at få flaske er uhensigtsmæssigt i forhold til din drengs tænder og så er det samtidig med til at holde ham i en babyrolle, som han nu skal væk fra. Flasken hører til børn op til 12-14 måneder, derefter bør den væk og barnet kan drikke mælk af en kop og spise lidt yoghurt, sovs osv.
Hvis din dreng får min 350ml mælk dagligt er han dækket ind med kalk og det anbefales her at han får letmælk, altså komælk. Det anbefales ikke at give hverken gedemælk, gedemælksbaserede erstatninger eller risdrik, sojadrik, havredrik og lignende alternativer til komælk.
Modermælkserstatning lavet af gedemælk er ulovlige i Danmark og man kan altså ikke købe modermælkserstatninger baseret på gedemælk i Danmark. Det handler om at der ikke er tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at gedemælk er egnet som ernæring af spæd og småbørn.
Rismælk, havredrik osv. frarådes, da disse indeholder meget lidt protein og ikke har noget naturligt indhold af vitaminer og mineraler. Risdrik og havredrik kan tidligst anvendes efter 3 års-alderen.
Jeg kan ikke ud af dit brev se om din dreng får yoghurt lavet af ko- eller gedemælk, men hvis han tåler yoghurt, tåler han ganske givet også at få et glas letmælk eller evt. sødmælk til sin mad ... Tåler han ikke mælk, hvilket bør vurderes af en læge, kan han ...
... tilbydes speciel modermælkserstatning lavet til børn med mælkeallergi eller han kan tilbydes dagligt kalktilskud.
Mit forslag til en dagsplan vil normalt se således ud:
Morgen 7: Havregrød, mælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt, vand af kop.
Sover evt. lur - skal ikke længere have mælk om formiddagen, det fjerner appetitten til frokost og dermed mere rigtig mad.
Frokost 12: Fiberholdigt brød med forskeligt pålæg, kogte grøntsager af forskellig slags, ½ hårdkogt æg, æggekage osv. som du plejer at give. Det er vigtigt at han også får både kød og fisk til sin frokost. Vand af kop.
Eftermiddag 15-16: En lille portion tykmælk, A 38 eller lignende med mysli, revne æbler, banan eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden. Vand af kop.
Aften 18: Fammiliemad, risretter, pastaretter, grøntsager, kød, fisk, sovs af forskellig slags. Der skal være mad i stykker som han selv kan spise og også stadig moset mad, f.eks. kartofler der moses med sovs og gives med gaffel og frikadellen der spises i stykker. Vand eller mælk af kop.
Suppleres med en godnatgrød som en del af putteritualet, får en kop mælk og puttes til natten. Sover uden mælk til næste morgen tidlig.
Med hensyn til soverytme, så vil de fleste børn i 12-18 måneders alderen begynde at kunne nøjes med kun en lur dagligt. Ofte vil luren ligge mellem kl. 12-14 så du kunne evt. forsøge at putte ham lidt senere dag for dag, for at se om du ved at flytte hans middagslur kunne sikre dig at eftermiddagen ikke blev så lang, hvorved han også bedre ville kunne spise aftensmad, fordi han ikke var så træt.
At fjerne hans flasker om dagen vil sandsynligvis hjælpe både på hans appetit og lyst til anden mad, samt på hans søvn. Hvis han ikke har fået 200ml i flaske inden sin lur, så sover han sikkert ikke helt så længe som nu og rytmen vil derfor også ændre sig ...
Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, fortsat held og lykke :)
Rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Prævention - efter fødsel
Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.
Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.
I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine